Efterdønninger fra Christian Kjærs byretssag tidligere i år skyller ind over den dømte rigmand.
Han har overdraget riflen til sin hustru, Susan Astani-Kjær, der er trådt i hans sted på jagterne.
Christian Kjær tigger Trump om hjælp
Det skyldes ifølge Susan Astani-Kjær, at Christian Kjær har mistet modet til at gå på jagt i kølvandet på byretssagen, der resulterede i en betinget dom og frakendelse af kørekortet i et år.
'Christian har jagttegn, men for at være på den sikre side og for ikke at give flere undskyldninger til opportunistiske mennesker har han valgt ikke at skyde i år', skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.
Endnu et tab
Beslutningen om at forlade jagtmarkerne er endnu tab for Christian Kjær, der i årevis har dyrket den dræbende rigmandssport med blandt andre afdøde Peter Zobel og prins Henrik.
Som nogle læsere måske husker, fratog kongehuset ham tidligere kammerherre- og hofjægermester-titlerne samt titlen som ridder af første grad af Dannebrog på grund af dommen.
Christian Kjærs flytteplaner: Forlader Danmark
Afstripningen var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Den resulterede i en radikal beslutning at forlade Danmark for at flytte til Schweiz.
Boligen i Hørsholm er derfor sat til salg, og nu venter Christian Kjær blot på, at myndighederne behandler en skattesag færdig, før han med rette kan kalde sig Schweizer Kjær
Læremester
Christian Kjær blev dømt efter straffelovens paragraf 119 for at have skubbet en trafikofficial med sin blå Tesla ved et cykelløb.
Politiet holder særligt øje med ansøgere og indehavere af jagttegn for at sikre, at de bør have ret til at eje våben og gå på jagt, og netop straffelovens paragraf 119 får politiets registre over indehavere af jagttegn til at bimle og bamle.
Hver fratagelse af politiets samtykke til jagttegn hviler dog på en konkret vurdering.
Susan Astani-Kjær afviser, at myndighederne har frataget Christian Kjær jagtretten.
'Nej, Christian har jagttegn', understreger hun.
Selv har Susan Astani-Kjær taget hobbyen til sig.
Det fremgår af sociale medier, hvor hun på flere billeder poserer med dobbeltløbet jagtriffel i favnen.
På et billede står hun med Christian Kjær, som hun i kommentarsporet betegner som sin læremester.
Kongehuset ydmyger Kjær: Fratager titler og ridderkors
På et andet nyligt billede smiler hun til kameraet side om side med 15 andre jægere, heriblandt Christian Kjærs søn Christopher og Zobel-arvingerne Alexander og Nicolai.
Christian Kjær ønsker ikke selv at udtale sig om sin jagthobby.
- Jeg er træt og er gået på ferie, udtaler han ifølge sin sekretær.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Trods Parkinson: Ingen symptomer
Susan Astani-Kjær, der selv er læge, fortæller, at Christian Kjærs Parkinsons ikke har nogen konsekvenser for hans muligheder for at gå på jagt.
’Christians neurolog har bekræftet, at Christian er fuldstændig symptomfri.’
Christian Kjær ramt af Parkinson
’Han er på minimum dosis medicin, og med daglig motion og træning holder han sig i fin form.’
’Han står stadig på ski, spiller tennis og golf og svømmer flere gange dagligt,’ skriver hun i en sms.