Annonce:
Annonce:

Efter farvel til TV 2: Det skal populær vært nu

Karin Cruz Forsstrøm, der denne sommer kvittede jobbet som vært gennem mange år, har fundet ud af, hvad fremtiden skal byde på jobmæssigt. Nu skal hun arbejde sammen med sin mand

Det er på mode som journalist at starte sit eget kommunikationsbureau og dermed blive sin egen chef, men Karin Cruz Forsstrøm gør det ikke alene. Fremover danner hun par med sin mand Lars både i privaten og arbejdsmæssigt. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Det er på mode som journalist at starte sit eget kommunikationsbureau og dermed blive sin egen chef, men Karin Cruz Forsstrøm gør det ikke alene. Fremover danner hun par med sin mand Lars både i privaten og arbejdsmæssigt. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Hun har en fortid som sangerinde i det danske band Cargo, der - dog inden hun kom til - i slutningen af 90'erne hittede med nummeret 'Pornstar'.

De fleste vil dog nok bedst kende Karin Cruz Forsstrøm som vært på TV 2 gennem mange år, hvor hun først var tiltrettelægger og vært på kanalens populære krimi-flagskib 'Station 2', siden studievært på TV 2 News og i nyere tid ankerkvinde på TV 2 Nyhederne.

I juli kom det frem, at den 44-årige journalist efter mange års samlet ansættelse havde valgt at sige sit gode TV 2-job op og kaste sig selv ud på dybt vand, 'fordi der skulle ske noget nyt'.

Men nu er fremtiden ikke længere ukendt.

Karin Cruz Forsstrøm har således som så mange andre journalister, der gerne vil være egen chef og have mere frihed, besluttet at starte en virksomhed, hvor hun bl.a. vil arbejde med kommunikation, marketing, branding og medietræning.

Annonce:

Fik et spark bagi
Og hun bliver ikke alene. Hendes mand, iværksætteren Lars Cruz Forsstrøm, bliver nemlig virksomhedens anden halvdel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karin Cruz Forsstrøm med sin mand og nyslåede kollega, Lars Cruz Forsstrøm, tilbage i 2018, da TV 2 fyldte 30 år. De havde datteren Rosa, der i dag er 14 år, med. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Karin Cruz Forsstrøm med sin mand og nyslåede kollega, Lars Cruz Forsstrøm, tilbage i 2018, da TV 2 fyldte 30 år. De havde datteren Rosa, der i dag er 14 år, med. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
 

'For to måneder siden sagde jeg mit faste og trygge job op for at hoppe ud i livet på en helt ny måde. Jeg gav mig selv et ordentligt los bagi for at mærke, hvad der egentlig trak i mig og for at give plads til andre tanker og ideer. Og det spark satte gang i en masse. Selvom det kun er to måneder siden, er jeg blevet en del klogere på mig selv', indleder Karin Cruz Forsstrøm sit skriv på Instagram.

Hun fortsætter:

'Jeg har indset, at jeg drives af at flytte mennesker, agendaer og projekter, fordi jeg elsker at se ideer og talenter vokse og blive til virkelighed. Det samme gør min mand! … og derfor giver det supergod mening for os at gøre det sammen. Altså 2 x FORSSTRØM', skriver eks-værten om navnet på sin nye virksomhed.

Annonce:

Ekstra Bladet har kontaktet Karin Cruz Forsstrøm for at få en kommentar til hendes nye arbejdsliv, men hun er i skrivende stund ikke vendt retur.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: