Annonce:
Annonce:

Efter Gaardbo-exit: TV2-profiler klapper i

Ingen på tv-stationen har lyst til at sige noget om den tidligere nyhedschefs farvel efter intern undersøgelse

Line Baun Danielsen har ingen kommentarer til Jens Gaardbos farvel. Foto: Jonas Olufson
Line Baun Danielsen har ingen kommentarer til Jens Gaardbos farvel. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

TV2-værter på stribe klapper i som østers, efter der fredag eftermiddag kom frem, at Jens Gaardbo er færdig på tv-stationen.

Her oplyste TV2 News i en pressemeddelelse, at Gaardbo stopper som følge af en kulturundersøgelse, der har kortlagt, at han for 20 år tilbage udviste dårlig dømmekraft.

Ekstra Bladet har været i kontakt med en række tidligere og nuværende profiler på TV2, og kun få ønsker at knytte ord til Jens Gaardbos pludselige farvel.

Jes Dorph-Petersen har arbejdet sammen med Jens Gaardbo i mange år, og det gør ham trist, at Jens Gaardbo nu stopper.

- Jeg synes, det er trist, for jeg holder meget af Jens, og han er en af de dygtigste nyhedsværter, vi nogensinde har haft, men ellers har jeg ingen kommentarer, lyder det fra den mangeårige studievært.

Også nyhedsvært Karen-Helene Hjorth er fåmælt.

Annonce:

- Jens har været en god ven og kollega i mange år, jeg kommer til at savne ham på News. Derudover har jeg ingen kommentarer, lyder det fra hende til Ekstra Bladet.

Line Baun Danielsen, som arbejdede sammen med Jens Gaardbo i TV2's første leveår, har ingen kommentar til hans farvel.

Foto: Annelise Fibæk
Foto: Annelise Fibæk

Heller ikke Poul Erik Skammelsen, der også var med fra stationens start, ønsker at udtale sig om sin kollega gennem mange år.

Janni Pedersen, der de seneste mange år - ligesom Jens Gaardbo - har været ansat på TV2 News, ønsker ikke at udtale sig, og den samme melding kommer fra Gertrud Højlund og Miriam Zesler, der også er værter på TV2 News, og Karin Cruz, der er vært på TV2 Nyhederne.

Tidligere vært på TV2 Theresa Philipsen ønsker heller ikke at udtale sig om Gaardbos exit. Heller ikke tidligere studievært på TV2 Annette Juhler Kjær vil kommentere.

Anna Gaarslev forlod i 2013 TV2 og er i dag ansat som europakorrespondent på DR. Heller ikke hun har noget at sige til Gaardbos farvel.

Annonce:

Hovedpersonen selv siger ifølge pressemeddelelsen følgende:

'Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert. Det var ikke i overensstemmelse med den værdighed, der bør være i jobbet som leder – eller i jobbet som et af stationens ansigter udadtil,' lyder det videre.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Jens Gaardbo, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: