Annonce:
Annonce:

Efter hårdt brud: - Vi ses stadig

Line Hoffmeyer er ved at komme på fode igen, efter at hun og ægtemanden Lasse Rimmer gik fra hinanden. Men helt slippe kontakten kan de ikke

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer er gået fra hinanden som gode venner. Foto: Privat
Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer er gået fra hinanden som gode venner. Foto: Privat
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det er ved at være en måned siden, at komikeren Lasse Rimmer og konen meldte ud, at de skulle skilles efter bare to års ægteskab.

Et hårdt brud, som eks-parrets kvindelige halvdel, bloggeren Line Hoffmeyer, fortsat er i gang med at komme sig over og bearbejde.

Det fortæller hun, da Ekstra Bladet møder hende til bogreception i forbindelse med Iben Devantie og Annemette Voss' nye fælles værk 'Chokoladesucces'.

- Det går okay. Jeg skal lige falde til i min nye lejlighed, og det tager lidt tid at komme på plads. Opmærksomheden omkring skilsmissen har lagt sig lidt nu, men jeg tror at alle, som har været igennem det samme, ved, at det tager mere end en måned, før det har lagt sig på de indre linjer, fortæller Line Hoffmeyer ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Line Hoffmeyer var i sit es, da hun krammede veninden Annemette Voss, som holdt bogreception. Foto: Tariq Mikkel Khan
Line Hoffmeyer var i sit es, da hun krammede veninden Annemette Voss, som holdt bogreception. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Annonce:

Papdatter på besøg i weekenden
Hun betoner, at hun og Lasse Rimmer fortsat er gode venner. Ja, faktisk mødes de stadig.

– Vi har set hinanden i dag. Han har lige været forbi med en fjernbetjening, jeg havde glemt. Der er intet uvenskab mellem os, siger Line Hoffmeyer og fortsætter:

- Det går også stadig rigtig, rigtig godt med forholdet til hans børn. Den yngste skal hjem til mig i weekenden og hygge, så det glæder jeg mig meget til. Det er vildt rart, at vi stadig kan have den slags forhold.

- Har opmærksomheden omkring jeres brud været hård?

- Det har været okay – vi vidste jo godt på forhånd, at der ville være fokus på os i forhold til det, men vi brugte nogle måneder på at fordøje det selv, før vi meldte noget ud til offentligheden.

- Er du klar til at møde kærligheden igen?

Annonce:

- Nej, nu skal der bare ro på. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før man lige vænner sig til det. Der er ikke de helt store planer - heller ikke på kærlighedsfronten lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Line Hoffmeyer så frisk og glad ud, da hun var til bogreception hos Annemette Voss og Iben Devantie. Foto: Tariq Mikkel Khan
Line Hoffmeyer så frisk og glad ud, da hun var til bogreception hos Annemette Voss og Iben Devantie. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Line Hoffmeyer fik i 2012 et nyt hjerte, og hun har tidligere været ude at fortælle om sin sygdom og det faktum, at hun formentlig skal dø i en tidligere alder end så mange andre. Læs den historie her.

Kroppen har det dog fint for tiden, siger Line.

- Helbredet er godt, og jeg skal til tjek i næste uge, hvor jeg satser på, at det hele bare spiller. Det er for fedt at kunne komme ud igen her efter corona. Det er helt vildt at føle friheden.

- På alle måder ...

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: