Mandag meddelte Leo Nielsen til SE og HØR, at han indstiller karrieren grundet sygdom, som han p.t. er indlagt på hospitalet med.
Over for Ekstra Bladet bekræfter Sussi, at Leo blev ramt af tarmslyng tilbage i december, og at han har været indlagt det meste af tiden siden.
- Jeg har fået at vide tre gange den seneste måned, at Leo sandsynligvis ikke overlever det her, og alligevel er han kommet tilbage. Folk er også kommet for at tage afsked med ham, og så sad han alligevel op, da de kom, så det var jo dejligt, fortæller Sussi til Ekstra Bladet.
Nu er der imidlertid nyt fra den garvede spillemand, der via parrets Instagram takker sine mange fans for støtten og opmærksomheden det seneste døgn.
'Tak for alle de mange tilkendegivelser her på Instagram. Vi er privilegerede, fordi vi kender sådan nogle fantastiske mennesker som jer'.
Plaget af smerter
Det er ikke første gang, Leo har kæmpet med helbredet. Tilbage i 2016 brækkede han hoften i en ulykke, og siden har han stort set været plaget af smerter fra operationssåret.
Selvom det også denne gang er en smertefuld omgang, han går igennem, er han ved godt mod trods omstændighederne, fortæller Sussi til Ekstra Bladet.
- Jeg har lige snakket med ham, og han sagde, ’jeg kommer nok ikke hjem i dag’, men han længes efter at komme hjem, for han keder sig, siger Sussi.
Ekstra Bladet besøgte i sommeren 2020 Sussi og Leo på deres landsted i Nordjylland, hvor Sussi fortalte om, hvordan hun holder sig så godt. Læs interviewet og se billederne her.
Du kan også eksklusivt se en topløs billedserie af Sussi fra hendes 50-års fødselsdag her.