Annonce:
Annonce:

Efter kras kritik: - Fortryder intet

Kritik af sex med unge haitianske piger preller af på Jørgen Leth, der den dag i dag ikke fortryder noget

Jørgen Leth afviser at tale om sit tidligere seksuelle forhold til en ung haitiansk kvinde. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jørgen Leth afviser at tale om sit tidligere seksuelle forhold til en ung haitiansk kvinde. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Filminstruktør, kunstner og cykelløbskommentator Jørgen Leth har været en omtalt skikkelse i Danmark i årtier.

Men især på Leths ældre dage har der været virak om den i dag 85-årige kunstner.

Det tog fart i 2005, da Jørgen Leth skrev i sin erindringsbog 'Det uperfekte menneske', at han har dyrket sex med to 17-årige haitianske piger, hvoraf den ene var datter af Leths personlige kok.

Sagen sendte dengang Jørgen Leth ud i en kæmpe shitstorm, der også kostede ham jobbet som kommentator på TV 2.

I kølvandet på bogens udgivelse kom det frem, at Jørgen Leth, der ved afsløringen havde været honorær konsul på Haiti siden 1999, risikerede op til 10 års fængsel, hvis han vendte tilbage til Haiti, hvor den seksuelle lavalder er 18 år.

Annonce:

Leth ændrede dog kort efter det, han selv havde skrevet i bogen og korrigerede således alderen på den unge kvinde til 19.

I et nyt interview med Lokalavisen.dk afviser Jørgen Leth at tale om kokkepigen, men får alligevel fortalt, at han ikke har fortrudt noget som helst i løbet af sit lange liv.

- Jeg søger ikke konfrontationer, men jeg må sige min mening om ting. Jeg er ikke interesseret i at være debattør, jeg har lyst til at tale om mit liv. Jeg vil stå ved alt, hvad der er blevet bemærket. Jeg har ikke fortrudt noget som helst. Det gider jeg sgu ikke, lyder det i interviewet.

Kritiseret for ærespris
Tidligere på året langede flere kulturpersonligheder ud efter Leth, da han i februar modtog årets ærespris ved Robert-uddelingen for sin store indflydelse og betydning for dansk film gennem tiden.

'Jeg synes, det er under al kritik at hylde en mand, som har misbrugt sin magt, som han har', skrev skuespiller May Lifschitz til Ekstra Bladet.

'Det er 2023, og jeg troede ærligt, vi efterhånden vidste bedre end at hylde en mand som ham (Jørgen Leth, red.) og bare undskylde hans adfærd med, at man har en tilknytning til ham og hans bidrag til dansk kultur', lød det fra skuespiller May Lifschitz.
'Det er 2023, og jeg troede ærligt, vi efterhånden vidste bedre end at hylde en mand som ham (Jørgen Leth, red.) og bare undskylde hans adfærd med, at man har en tilknytning til ham og hans bidrag til dansk kultur', lød det fra skuespiller May Lifschitz.
 

Annonce:

May Lifschitz, der blandt andet er kendt for sin rolle i DR-serien 'Orkestret', fortsatte:

'Derudover synes jeg, det er komplet respektløst over for alle dem, der har været ofre for hans uforsvarlige adfærd. Det sender et ærgerligt signal om, at det er lige meget, hvordan man behandler andre mennesker, så længe ens kunst har haft tilpas indflydelse'.

Også satiriker og skuespiller Nina Rask var ude med riven på sin Instagram-profil:

'MeToo i Danmark har måske gjort en forskel for magtfulde hvide ciskvinder, men når en som Jørgen Leth kan vinde en ærespris, bliver det tydeligt, at MeToo i Danmark er en ren illusion’, når det kommer til farvede kvinder, mindretal og transpersoner, skrev Nina Rask, der ikke ønsker at uddybe sin kritik.

Filmakademiet: Derfor hylder vi ham

Modtagere af en Æres-Robert udpeges af bestyrelsen i Filmakademiet.

Over for Ekstra Bladet understreger bestyrelsens forperson, Jacob Neiiendam, at Jørgen Leth har modtaget prisen for sin faglighed og for sin betydning for dansk film.

- Jeg tror, at de fleste er bekendt med Jørgens historik, og det er jo ikke første gang, der bliver skrevet om den. I det her tilfælde er hans betydning for dansk film uagtet, hvordan hans personlige liv har været, og vi vil ikke gøre os til dommere juridisk eller moralsk over hans private side, siger Jacob Neiiendam og fortsætter:

- Så længe folk ikke er dømt, så undlader vi at gå ind i de juridiske dele af det. Alle vores priser bliver uddelt baseret på faglighed og ikke på personsager.

Æres-Robert har været uddelt siden 1986, og listen af prismodtagere tæller blandt andre notabiliteter som Ghita Nørby, Bent Fabricious-Bjerre, Erik Balling, Henning Bahs og Marguerite Viby - en eksklusiv klub, som Jørgen Leth altså nu er medlem af.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: