Efter 'Landmand søger kærlighed': Sådan er det gået Nichlas og alle de andre

Flere af landmændene fandt kærligheden i programmet, men den holdt dog ikke længe

Tirsdag aften viser TV2 sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed'. Ekstra Bladet har taget en snak med tre af landmændene fra programmet. Foto: TV2
Tirsdag aften viser TV2 sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed'. Ekstra Bladet har taget en snak med tre af landmændene fra programmet. Foto: TV2

Lene Beiers mad-tip: Det har jeg altid med i tasken

Ikke set før: Landmand trækker sig fra TV 2-program

Tirsdag aften løb sidste afsnit af det populære TV2-program 'Landmand søger kærlighed' over skærmen.

Programmet har både budt på forelskelse, intriger og tårer.

Men selvom kærligheden blomstrede blandt mange af parrene, så måtte flere af landmændene sande, at de ikke fandt deres livs kærlighed i programmet.

En af de landmænd, der i sidste ende måtte gå tomhændet hjem, er 28-årige Nichlas Villadsen. Selvom han under programmet blev kærester med Maria, så holdt kærligheden mellem dem nemlig ikke, efter kameraerne blev slukket.

Det afslører han overfor Ekstra Bladet.

Okman: Boller bondemænd alt?

- Vi er desværre ikke sammen længere. Vi var sammen et par gange efterfølgende, men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke skulle være os. Maria mente ikke, at jeg tog nok initiativ på den romantiske del. Så det var det, der udløste det. Men i bund og grund var vi enige om det, selvom det selvfølgelige er ærgerligt, siger landmanden til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet....

Nichlas Villadsen fandt kærligheden i 'Landmand søger kærlighed', men den holdt desværre ikke længe. Foto: TV 2
Nichlas Villadsen fandt kærligheden i 'Landmand søger kærlighed', men den holdt desværre ikke længe. Foto: TV 2

Ny kæreste
Selvom kærligheden er brast mellem ham og Maria, så fortryder Nichlas Villadsen bestemt ikke sin deltagelse i 'Landmand søger kærlighed'. Det har nemlig ført andre gode ting med sig.

- Jeg har ikke holdt pause fra kærlighedslivet. Efter programmet blev jeg kontaktet af en kvinde, der havde set mig i programmet. Hende ser jeg den dag i dag. Vi kalder ikke hinanden kærester endnu, fordi det er meget nyt, men det er da rigtig dejligt, siger den 28-årige landmand.

Tv-darling fylder 40: Jeg har ændret mig

Også selvtilliden har fået et boost, efter Nichlas Villadsen har været på tv.

- Det har været fantastisk. Især for mig personligt har det haft en stor betydning. Jeg er blevet meget mere selvsikker og er blevet meget mere modig. Jeg går ikke sådan i stå hele tiden, så det er et kæmpe plus, siger han.

- Det er dog stadig lidt underligt, at man bliver genkendt på gaden. To gange har jeg givet autografer, og folk vil meget gerne snakke, så det er meget sjovt, tilføjer landmanden, der nu vil fokusere på sit arbejde på gården og sin nye kærlighed.

Landmand-Dennis har fundet kærligheden - på Facebook

Artiklen fortsætter under billedet...

Lene Beier er vært på det populære TV2-program, som også får en ny sæson næste år. Foto: TV2
Lene Beier er vært på det populære TV2-program, som også får en ny sæson næste år. Foto: TV2

Kærligheden brast
I sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed' følger vi landmanden Morten Nielsen, der tager på romantisk weekend med Frida.

Efter programmet har de to set hinanden et par gange, men kærligheden mellem dem holdt ikke.

- Det er ikke gået efter planen, for vi er ikke sammen i dag. Jeg har alt for meget at lave, og jeg har haft svært ved at overskue at have en kæreste. Jeg gik konstant og havde dårlig samvittighed, fordi jeg ofte måtte aflyse aftaler, og fordi vi aldrig havde tid til at mødes. Jeg er for gammel til at holde nogen for nar, så vi stoppede det. Vi nåede aldrig at blive rigtig kærester, siger han til Ekstra Bladet og understreger, at de stadig er venner.

Bekymret Beier: Min søn er blevet indlagt

Især den store opmærksomhed efter programmet har tæret på den 32-årige landmands kræfter.

- Bare det at handle kan jo lige pludselig blive en udfordring, fordi folk meget gerne vil tale med en. Når det så er sagt, så har det været fantastisk at være med, og jeg har lært rigtig meget af det. Blandt andet at jeg er nødt til at begynde at prioritere anderledes, den dag jeg finder den rette, hvis det skal kunne fungere, siger Morten Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

32-årige Morten Nielsen har nydt at være med i 'Landmand søger kærlighed'. Han håber stadig på, at den eneste ene venter på ham. Foto: TV2
32-årige Morten Nielsen har nydt at være med i 'Landmand søger kærlighed'. Han håber stadig på, at den eneste ene venter på ham. Foto: TV2

Mange tilbud
Efter programmet har flere kvinder taget kontakt til den 32-årige landmand i håb om at få en date, men det er han ikke klar til endnu.

- Efter hvert program har telefonen jo været levende, og jeg har fået mange tilbud fra kvinder. Men jeg har ikke svaret dem, for jeg kan ikke overskue det lige nu. Jeg glæder mig til, at der kommer ro på efter sidste afsnit, og at jeg får en normal hverdag igen, selvom det har været fantastisk at være med. Jeg har kun positive ting at sige om det, siger han.

Drama efter Reality Awards: Deltager hasteindlagt

Morten Nielsen har dog langt fra givet op på kærligheden.

- Jeg tror stadig på, at jeg møder den eneste ene. Ingen tvivl om det.

Har ikke travlt
Heller ikke 29-årige Danni Sten Nielsen fandt kærligheden under sin medvirken i 'Landmand søger kærlighed'. Han tog ellers på romantisk weekend med Louise i programmet, men kemien var der ikke.

Alligevel har han ikke opgivet håbet om at finde en sød pige.

Landmand-Claus: Mine børn er vilde med min kæreste

- Jeg har ikke fundet nogen siden programmet, men jeg arbejder på sagen og er stadig overbevist om, at jeg nok skal finde den rette. Men jeg tager det stille og roligt og tænker, at det kommer, når det kommer. Jeg er ikke blevet skræmt af at være med i programmet, men jeg har heller ikke travlt, siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danni Sten Nielsen tror stadig på, at han finder kærligheden. Foto: TV 2
Danni Sten Nielsen tror stadig på, at han finder kærligheden. Foto: TV 2
 

For den 29-årige landmand har det været en god oplevelse at være med i programmet. Han er dog lidt ked af måden, han fremstår i flere af scenerne.

- Det har været fint at være med i programmet. Men til tider er det også iscenesat. Det er blevet klippet, som om jeg er en meget stille type, og det er jeg slet ikke. Den romantiske middag med Louise fremstår også som om, den var virkelig akavet, og så galt var det slet ikke, siger han.

Arbejder derudaf
Danni Sten Nielsen har ligesom mange af de andre landmænd fået meget opmærksomhed efter programmet.

Landmanden Ruud er single – næsten: Jeg har en hemmelig flirt

- Jeg er blevet stoppet på gaden flere gange, og der er flere, der gerne vil have selfies. Mine venner er ved at være lidt trætte af det. Der er også mange kvinder, der har skrevet, og alle kan jo skrive, at man ser sød ud, men jeg vil hellere mødes ansigt til ansigt. Så jeg har ikke svaret, men hvis den rette skriver, så kunne jeg da godt finde på at gå ud med hende, siger han med et grin.

Lige nu går Danni Sten Nielsens tid mest med at passe gården og at finde tilbage til hverdagen efter programmet.

- Jeg arbejder en masse lige nu og er ved at komme tilbage til hverdagen, og så ser jeg, hvad der sker. Jeg har i hvert fald ikke givet op på kærligheden, understreger landmanden.

Sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed' bliver vist tirsdag klokken 20 på TV2.