I årevis har tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen harceleret mod spindoktorer - personer, der særligt rådgiver politikere.
Derfor kom det også bag på mange, da Poul Madsen kunne fortælle, at han forlod posten som bestyrelsesformand i mediet Den Uafhængige for at hellige sig titlen som strategisk kommunikationsrådgiver.
Da du var chefredaktør på Ekstra Bladet, kritiserede du meget spindoktorer. Er det ikke det, du laver nu? Hvordan hænger det sammen?
- Jeg gør det på den rigtige måde, siger Poul Madsen til Ekstra Bladet til Danmarks Indsamling lørdag aften på Værket i Randers.
Hvad er den rigtige måde?
- Den rigtige måde er, at man gør i det i fuld åbenhed, det der foregår, og at man ikke prøver at bilde folk ind, at man kan lave om på alt, siger Poul Madsen,
Da Poul Madsen takkede ja til sit nye job, var han klar i spyttet om, at det ikke er alle kunder, han vil rådgive.
- Det er kunder, jeg sympatiserer med. Det, de laver, skal jeg kunne stå inden for. Jeg kan ikke rådgive nogen, der ikke kan leve op til de standarder, jeg selv har. Det lyder meget priviligeret, siger Poul Madsen.
Kritiserer spinkulturen
Da Ekstra Bladet i 2012 uddelte den såkaldte Victorpris til journalist Jan Kjærgaard, skete det med Poul Madsens begrundelse, fordi der var blevet 'luftet ud i den rådne kultur, som spindoktorer har været med til at skabe på Christiansborg.'
Og i 2011 er Poul Madsen i en kommentar i Berlingske citeret af Lisbeth Knudsen for at have sagt, at de særlige rådgivere er 'en byld på demokratiet som skal klemmes ud.
Senest kritiseret han spinkulturen i en leder i 2019.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der var både nøgen-aerobic, Snake og et brækket ben på årets 'Paradise'. Kom med bag kulisserne i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app