Forsøgte at stoppe bodega-oralsex: Her er den vilde video
Onsdag aften blev den tidligere realitydeltager Susan K fyret fra jobbet som bartender på den aarhusianske bodega Kurts mor.
Det skyldtes en episode, hvor en kvindelig gæst havde modtaget oralsex på en bord i bodegaen, mens Susan K var på vagt.
- Jeg er dybt berørt over den episode, der var på bodega Kurts mor i aftes, 19/12 2017. Kan kun beklage, og meddele at Susan K. er fyret, oplyste hendes arbejdsgiver på bodegaens Facebook-side i et opslag, der siden er blevet slettet.
Selv mener Susan K, at der er tale om uretmæssig fyring og har nu hyret den kendte stjerneadvokat Michael Juul Eriksen til at føre sin sag.
- Hun er som bartender ikke ansvarlig for, hvad nogle gæster laver, og hun forsøger efter bedste evne at stoppe det, der er i gang. Derfor er det efter min opfattelse helt uberettiget dels at fyre hende, dels at hænge hende ud på nettet, hvilket jo får konsekvenser for hende, da hun er en kendt person, forklarer han til Ekstra Bladet.
- Så nu prøver vi i samarbejde med hendes fagforening at finde ud af, hvilke retslige skridt, vi skal tage.
Michael Juul Eriksen har blandt andet fået frikendt Hells Angels-rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen for drabsforsøg og sigøjnerbossen Gimi Levakovic for udvisning efter hans 23. dom.
Stjerneadvokat: Sådan reddede jeg Jønke og Levakovic
Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en video, der viser en del af episoden og bringer den med tilladelse fra personen, der har filmet.
Her fremgår det, at Susan K forsøger at intervenere.
- Jeg tænker måske lige, toilettet er passende, hører man hende sige i videoen.
Efter oralsex på bodega: Susan K fyret
- Det er ikke rimeligt
Michael Juul Eriksen understreger, at man ikke ønsker at køre sagen i pressen, men at han gerne vil slå sin holdning fast.
-Vi melder ud og siger, at det er ikke rimeligt. Sagen skal ikke køres i pressen, men jeg synes, det er fair nok at sige, at hun føler sig uretfærdigt behandlet, understreger han.
Han peger på, at Susan K ikke har modtaget en skriftlig advarsel, og at fyringen foregik, før man ifølge Juul Eriksen havde undersøgt forholdene ordentligt.
- Sagen kommer til at handle om erstatning for uberettiget fyring og muligvis også for at blive hængt ud på nettet, slår han fast og tilføjer, at der næppe kommer til at ske noget i sagen før i starten af det nye år.