Efter Oscar-succes: Deler glædelig nyhed

Skuespilleren Magnus Millang har ikke bare vundet en Oscar, han er også blevet far for tredje gang

Der var jubelbrøl på Zentropa, da 'Druk' vandt en Oscar for bedste udenlandske film.

Det går rigtig godt for skuespilleren Magnus Millang.

Ikke nok med at Oscar-statuetten er i hus, han er også blevet far for tredje gang.

Det løftede Thomas Vinterberg sløret for i TV Avisen mandag aften.

- Forresten, tillykke til Magnus Millang, der er blevet far i nat, lød det fra instruktøren bag den Oscar-vindende 'Druk'.

Over for B.T. fortæller skuespilleren, at alt er gået, som det skulle.

'Alt er gået helt, som det skulle, og alle er meget glade.'

Til Ekstra Bladet fortalte Magnus Millang søndag nat, at det var lige oppe over, at konen skulle føde deres tredje barn, og at han derfor måske måtte gå lidt før ved fejringen.

Der var stor koncentrationen, da prisen blev uddelt, men Magnus Millang smuttede kort efter, da han skulle hjem til sin kone. Foto: Anthon Unger
Der var stor koncentrationen, da prisen blev uddelt, men Magnus Millang smuttede kort efter, da han skulle hjem til sin kone. Foto: Anthon Unger
 

Skal ikke hedde Oscar
Han kunne dog også afkræfte, at barnet ville blive døbt 'Oscar'.

- Ej, det skal han ikke hedde. Han skal da hedde Thomas Bo Larsen, lød det grinende fra skuespilleren.

Han smuttede da også kort tid efter, at prisen var uddelt, da han måtte hjem til konen.

- Det er lige oppe over, hun er ikke på fødegangen, men vi er tæt på, forklarede han.

Det er Magnus Millang og konen, Nana Fagerholts, tredje søn.

Nu er han far til tre. Foto: Mogens Flindt
Nu er han far til tre. Foto: Mogens Flindt