Sidney Lee er snart tilbage i reality-verdenen.
I seks år har han ikke lavet tv, fordi han ikke havde motivation til at gøre det. Men snart vil hans velkendte røde bandana og selvbrunede hud tone frem på skærmen igen.
Sidney Lee, hvis borgerlige navn er Sidney Hassel Hansen, kan dog ikke afsløre, hvad det nye tv-program går ud på.
Reality-legende lagt på is: Jeg er ikke gode venner med TV3
- Det må jeg ikke sige. Men det hele er ordnet med kontrakt, mødedato, og jeg skal have min dame Mary Ann med. Så for første gang i seks år kommer der noget, fortalte han til Ekstra Bladet lørdag på den røde løber til Vi elsker 90'erne i Rødovre.
Artiklen fortsætter under billedet ...
40-årige Sidney Lee har kunnet prale af at have danmarksrekorden i at medvirke i flest realityprogrammer, heriblandt 'Dagens mand', 'Divaer i junglen', 'Fangerne på fortet', 'Singleliv', 'Wipeout' og 'Blod, sved og springskaller'.
Sidney Lee laver dødsdruk-video igen: - Har gjort det siden jeg var 13
Og det bliver sandsynligvis i de velkendte rammer, når Danmark får ham at se igen.
- Det er reality. Noget pjat og pjank, sagde Sidney Lee med et smil.
Blacklistet
Senest deltog Sidney Lee i TV3-programmet 'Divaer i junglen', hvor realitystjerner skal lægge luksuslivet på hylden, klare sig i junglen og dyste mod hinanden
Whisky-Lee ramt af moralske tømmermænd: Derfor sletter han druk-videoer
Det blev dog for meget for ham, for efter blot én dag skred han fra settet og forlod programmet.
- Helt tilbage for seks år siden var jeg med i 'Divaer i junglen', hvor jeg valgte at tage hjem før programmet var færdigt. Så valgte TV3 at blackliste mig de næste ti år, sagde han under interviewet, sagde Sidney Lee til Realityportalen i september.
Artiklen fortsætter under billedet ...
TV3 udtalte selv dengang, at de ikke ligefrem blacklistede ham - og at de siden da har begravet stridsøksen.
- Han blev ikke direkte blackliset, men det er klart, at hans deltagelse altid vil være forbundet med risici, i og med han udvandrer og smider håndklædet i ringen ved modgang. Den tanke er kommet op, hver gang han er 'pitchet' ind som deltager, sagde Jesper Kynde Simonsen, der er programredaktør på TV3, til Ekstra Bladet.
Sprut og rock'n'roll
Sidney Lee lever på daglig basis af at være gæstebartender og gæste-dj til for eksempel gymnasiefester og polterabends.
Hvor meget han tjener på de jobs, vil han ikke røbe, men det er i hvert fald nok, mener han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Han har dog ikke holdt sig helt ude af mediernes søgelys de seneste år. Han har blandt andet gjort sig bemærket ved at lægge videoer ud på Facebook, hvor han formår at bælle den ene flaske sprut efter den anden i ét drag.
Desuden fortalte han i et radioprogram på Radio24syv, at han er overbevist om, at jorden er flad.
Sidney Lee slår fast: Jorden ER flad
Sidney Lee og kæresten Mary Ann Holm har været sammen i tre år, men bor ikke sammen. Sidney Lee bor hjemme hos sine forældre i en herskabslejlighed i indre København.
Realitylegenden har dog prøvet at bo alene, men han blev smidt ud af sin lejlighed.
- Jeg blev smidt ud, fordi jeg slæbte halvdelen af Københavns heavy metal-miljø med hjem, og jeg havde min kat, som jeg ikke måtte have. Så var jeg nødt til at flytte hjem, fortalte Sidney Lee på de den røde løber.