Efter skandaler: Linde revser TV 2-bosser på TV 2

Sofie Linde holdt onsdag aften en brandtale i forbindelse med 'De største øjeblikke' på TV 2. Her rettede hun skarp kritik mod tv-stationens ledelse

Mikkel Beha, Melvin Kakooza og Cecilie Beck reagerer på Sofie Lindes tale.
Følg Danske kendte

Den anden bølge af MeToo i Danmark blev for alvor sparket i gang, da tv-vært Sofie Linde sidste år var vært på Zulu Comedy Galla og holdt en efterhånden meget omtalt tale i Operaen i København.

Onsdag aften trådte hun igen ind på samme scene for at holde en tale om MeToo og krænkelser. Det skete i TV 2-programmet 'De største øjeblikke', der sendes på tv i slutningen af året.

I talen glædede 'X Factor'-værten sig over, hvor meget godt det hele har ført med sig, hvor meget klogere alle er ved at blive, og hvor store ændringer der sker i samfundet.

Men hun brugte også sin taletid på at sende en række hårde stikpiller afsted mod ledelsen på TV 2, der har fået massiv kritik for den måde, de agerede på i og efter dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen'.

- Anerkendelse og erkendelse er vigtigt. Den vokser man ud af. Hvis man lægger armene over kors, himler med øjnene og insisterer på, at man ikke har en aktie i noget som helst, så vokser problemet og dermed også konsekvensen, sagde hun og gjorde det klart, at det var en direkte hentydning til ledelsen hos TV 2.

- Vi kan ikke tale MeToo og året 2021 uden at se op på det lille logo i venstre hjørne. Vi kan ikke tale MeToo og året 2021 uden at tale TV 2. Efter den længe ventede dokumentar 'MeToo: Sexisme bag skærmen', hvor tidligere og nuværende ansatte hos TV 2 kunne berette om en uhyggelig kultur og en magtfuldkommen ledelse, som utvetydigt havde svigtet deres ansvar som kulturbærere for institutionen og dermed også deres ansatte. TV 2's ledelse forsøgte at undvige og dermed undgå at tage ansvar.

Sofie Linde indtog scenen i Operaen onsdag aften. Her brugte hun blandt andet sin taletid på at kritisere TV 2-ledelsen. Foto: Henning Hjorth
Sofie Linde indtog scenen i Operaen onsdag aften. Her brugte hun blandt andet sin taletid på at kritisere TV 2-ledelsen. Foto: Henning Hjorth
 

Tåkrummende!
Den tilgang var Sofie Linde ikke imponeret af.

- Det var - to say the least - tåkrummende både at se og høre på. Her på kanalen havde vi alle tænkelige muligheder for at løbe med stafetten og gå forrest. Vi kunne have været transparente og åbne om vores selverkendelse, men i stedet valgte vi at sætte os bagerst i bussen med skyklapper på, mens vi håbede, det ville gå væk. Det gjorde det ikke.

- Jacob Haugaard sagde engang fra talerstolen i Folketinget: 'hvis befolkningen opfører sig tåbeligt, så er det, fordi politikerne opfører sig tåbeligt.' Oversat til denne debat: hvis de ansatte opfører sig tåbeligt, så er det nok også, fordi ledelsen opfører sig tåbeligt, lød den klarer melding fra Sofie Linde.

'X Factor'-værten slog fast, at hun især er ærgerlig over ledelsens ageren, fordi hun oprigtigt mener, at TV 2 er en god arbejdsplads, og hun var glad for, at hun fik lov til at frit at tale til showet onsdag.

TV 2-boss hylder Linde

Ulla Pors er nyhedsdirektør på TV 2. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Ulla Pors er nyhedsdirektør på TV 2. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
 

Ekstra Bladet har været i kontakt med Ulla Pors, nyhedsdirektør på TV 2, for at høre, hvad hun tænker om kritikken fra Sofie Linde.

- Jeg synes, hun leverede en virkelig god tale, som var helt på sin plads. Jeg synes, det var stærkt at komme på dén scene, her cirka halvandet år efter hun holdt sin første tale.

- Har hun en pointe i, at I har håndteret det her dårligt?

- Det har hun helt sikkert. Det har jeg også selv været ude at sige. Vi skulle da have kommunikeret - og det skulle jeg ikke mindst - have kommunikeret meget klarere og tydeligere fra start. Så det har hun helt sikkert. Hun sagde det her med at tage skyklapper på, og det har jeg bestemt ikke haft et ønske om. Jeg synes, denne debat er alt for vigtig til det.

- Det er en ret markant kritik fra en af jeres meget profilerede værter. Gør det særligt indtryk?

- Det gør selvfølgelig stort indtryk, når Sofie siger det her, for hun er en sindssygt vigtig stemme i denne debat. Og jeg er enig med hende. Jeg er super ked af den måde, vi kom afsted med at kommunikere det her. Vi har ikke fået sagt tydeligt nok i programmet, hvor rystende det var. Da jeg sad i programmet, havde jeg ikke set fortællingerne, og det er klart, at da jeg mandag morgen - da programmerne udkommer - ser dem, kan jeg da godt se, at jeg kommunikerede helt forkert om det her.

Den læring må vi bare tage til os og beklage, og det vigtigste for mig er, at der står en tydelig beklagelse over for de unge kvinder, der er blevet misbrugt. Vi er utrolig kede af, at de skulle udsættes for det, og den kultur er på ingen måde i orden på TV 2. Vi har taget det meget alvorligt og arbejdet med det, siden Sofie Linde holdt sin første tale. Vi er slet ikke færdige med at arbejde med det, og man kan se hver dag, at vi bliver klogere, hver dag der går.

- Hvorfor har I så håndteret det her så dårligt?

- Det er vi slet ikke færdige med at evaluere på endnu, og der er sikkert masser af grunde. Da vi så dokumentaren, kunne vi godt se, at min kommunikation var helt hen i vejret, og så kommunikerer vi på en anden måde. Det har vi ikke gjort tydeligt nok. Og jeg synes lige nu, det er super vigtigt, at vi holder fast i det, der også er Sofie Lindes budskab; at vi skal op på den store klinge. Det her handler om struktur og kultur, og den er vi i gang med at lave om på.

- Programmet bliver først sendt 30. december. Tænker du, at I stadig sidder som ledelse til den tid til at modtage kritikken?

- Det er jo nogle andre, der bestemmer det, men det håber jeg da bestemt, at vi gør. I forhold til min egen ledelsesstil er jeg om noget kendt for at insistere på, at vi har en ordentlig tone og respekt for hinanden og for at arbejde med den kultur, vi har på nyhederne. Og det vil jeg blive ved med, slutter Ulla Pors.

Du kan se hele Sofie Lindes tale i 'De største øjeblikke' på TV 2 og TV 2 Play 30. december.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sofie Linde medvirkede i torsdags i Ekstra Bladets podcast Kvindetribunalet. I programmet kommer de blandt andet ind på MeToo-sagerne på TV 2. Hør programmet herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.