Første dag i 2023 kom det frem, at den tidligere racerkører Jason Watt og hustruen Majbrit Berthelsen var gået fra hinanden efter otte års ægteskab.
'Hvis man ikke længere er lykkelig i hinandens selskab, så kan man vælge at leve videre i håbet eller vælge hver sin vej. Vi har i fællesskab og uden drama valgt det sidste, så 2023 bliver nyt på flere måder', skrev Jason Watt på Instagram.
Ekstra Bladet mødte torsdag aften - knap to uger efter bruddet - den tidligere racerkører på den røde løber til filmen 'Babylon' i Imperial i København, hvor han satte ord på sin nye status.
- Når man er blevet single, så har man tid til at rode med sine gamle biler. Jeg har rigtig mange gamle biler, som jeg skruer på sammen med min kammerat Carsten, lød ordene fra Jason Watt, der fortsatte:
- Nu er det jo ret nyt, så det er lidt anderledes. Men jeg har prøvet det før tilbage i tiden. Men nu sidder man og har fået eget bord og bestemmer selv, hvad der skal ske i hytten. Så det har sine plusser og minusser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Har det godt
- Nyder du at være single?
- Ja, det gør jeg. Men samtidig savner man også den tosomhed, som man havde. Vi havde det jo godt til tider, Majbrit og jeg, så det savner man selvfølgelig.
- Er du så på jagt efter en ny partner, eller er det bare Jason Watt alene i den kommende tid?
- Det er Jason Watt, hans børn og hans biler i den rækkefølge. Så det er stille og roligt. Jeg skal ikke nå noget.
- I forhold til skilsmissen, så var I jo sammen i otte år. Hvad var det, der gik galt?
- Det er også noget, vi har valgt, at vi holder for os selv. Vi skilles i fordragelighed. Hun var hjemme og drikke kaffe i dag, så vi hygger og snakker og har gjort det med respekt for hinanden. Det er ligesom det, vi har at sige om det.