2019 har været et hårdt år for Cecilie Hother og tv-værtens mand, Thomas Gregers Honoré. Men nu tilsmiler lykken for alvor parret igen, og i løbet af det nye år bliver de forældre igen.
Det fortæller 41-årige Cecilie Hother i et opslag på Instagram.
- 2020 bliver et år med nye begyndelser, og som noget af det største udvider vi vores familie. Der er en lille spunk i min mave, og vi glæder til at vores familie bliver større. Vi er så taknemmelige og lykkelige over graviditeten, skriver hun.
I marts 2019 blev parret ramt af den store sorg, at de mistede deres ufødte søn. Netop derfor har de også ventet længere tid med at fortælle om graviditeten i år.
Nu kan de ikke længere holde det skjult, og parret glæder sig i den grad til, at datteren Ellinor skal være storesøster.
- Denne graviditet er ultimativ glæde. Men i lyset af, at vi mistede Karl i marts, er det heller ikke nogen hemmelighed, at ængstelse og frygt også er en del af denne graviditet. Og der er mange voldsomme følelser involveret.
- Vi er blevet fulgt tæt og er i de bedste hænder på Riget, og alt er godt. Nu glæder vi os over, at vores barn vokser sig større og stærkere. Og jeg glæder mig til at blive mor til tre i starten af april næste år, jubler hun.
Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré blev tidligere i år gift.
Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Cecilie Hother.