Efter stort drama: Amalie hygger igen med ekskæresten

Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov er igen på talefod og samarbejder om datteren

Amalie Szigethy er igen på god fod med faren til datter. Foto: Stine Tidsvilde
Amalie Szigethy er igen på god fod med faren til datter. Foto: Stine Tidsvilde

Forholdet mellem Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov har været turbulent, siden de blev forældre til Josephine i sommeren 2016.

Beskyldninger fløj efterfølgende mellem forældreparret. I et blogindlæg beskyldte Amalie blandt andet ekskæresten for at tage stoffer - en beskyldning han på det kraftigste afviste over for Ekstra Bladet og anmeldte 'Forsidefruer'-deltageren til politiet.

Efter fødslen blev de to kastet ud i noget af et juridisk slagsmål, hvor Amalie blandt andet forlangte, at det skulle foregå hjemme ved hende, når Mikkel og Josephine skulle se hinanden.

Amalie Szigethy er nyslået vært på radioprogrammet 'Morgenhår' på kanalen NRJ Danmark. Foto: Benjamin Kürstein Danske kendte Amalies eks tiltalt for millionsvindel: Hvad sagde jeg

Indtil nu har der dog været lagt låg på problemerne mellem det tidligere kærestepar, og offentligheden har ikke fået lov til at følge ret meget med i situationen. Men nu ser det ud, at den turbulente periode helt har lagt sig.

De er netop nu på skiferie sammen. Det afslører realitydeltageren på Instagram.

'Duften er så himmelsk, og jeg befinder mig i Østrig med min familie, og jeg føler mig glad indeni. Ski er fantastisk, og en sport jeg føler mig hjemme i, da jeg elsker alt, der har med vandsport at gøre. Ja, jeg står også på vandski om sommeren,' skrev hun på Instagram, inden hun kort efter afslørede, at Josephines far altså også er med på turen.

'Mommy & daddy,' skrev hun umiddelbart efter på Instagram efterfulgt af et hjerte, hvilket har fået flere af hendes følgere til at spørge om, hvorvidt de to igen er kærester.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Amalie og Mikkel, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med de ferierende tv-kendisser.

Amalie holdfer sig væk fra Reality Award. Foto: Stine Tidsvilde Danske kendte Amalie udsat for voksenmobning: - Jeg var jo kun en lille pige

I 'Amalies Baby' mødte seerne flere gange Mikkel Skelskov. Foto: TV3
I 'Amalies Baby' mødte seerne flere gange Mikkel Skelskov. Foto: TV3
 

Hygger og griner
Da Ekstra Bladet for nylig mødte Amalie Szigethy på den røde løber til TV Prisen, afslørede 'Forsidefruer'-deltageren dog, at hende og Mikkel igen har fået et godt samarbejde om datteren.

- Josephine er hos sin far, når jeg har brug for det, og sådan fungerer det rigtig godt for os. Jeg er rigtig glad for det forhold, vi har omkring Josephine. Han får lov at se hende, når han har lyst, og ellers hvis jeg har brug for hjælp. Og det fungerer rigtig godt, fortalte hun.

Hun fortalte også, at det ikke kun er som forældre, at de to igen kan finde ud af det med hinanden.

– Vi (Amalie og Mikkel, red.) hygger os og griner sammen. Han er en god far og en sød mand. Vi har alle vores fortid, og livet går videre. I dag har vi et helt fint forhold til hinanden, lød det fra Amalie.

Amalie Szigethy kan inden længe opleves på skærmen i en ny sæson af 'Forsidefruer'. Tiden vil vise, om forholdet til ekskæresten bliver en del af sæsonen.

Til TV Prisen overlod Amalies kjole ikke meget til fantasien. Foto: Linda Johansen Danske kendte Mor siger stop: - Nu er det nok