Efter tre års kamp: Tager benhård beslutning

Lasse Rimmer og hans kone, Line Hoffmeyer, har besluttet sig for at gå i fertilitetsbehandling, efter de har forsøgt at udvide familien i mange år, men uden resultat

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer har taget en svær beslutning. Foto: Privat
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer har taget en svær beslutning. Foto: Privat

I flere år har den 48-årige komiker Lasse Rimmer og hans kone, den 26-årige blogger Line Hoffmeyer, kæmpet for at få børn ad naturlig vej.

Men nu har parret måttet sande, at det nok ikke kan lade sig gøre.

Derfor har de valgt at starte i fertilitetsbehandling.

Det fortæller Line Hoffmeyer i et ærligt opslag på sin Instagram-profil, hvor hun deler et billede af en henvisning til en fertilitetsklinik.

'Efter snart tre år på økometoden, har vi sgu overgivet os til tanken om, at der skal skrappere midler i brug. Det har egentlig ikke været en sjov eller nem beslutning, jeg synes jo i virkeligheden, at jeg har nok sygehusspektakel i mit liv i forvejen', skriver Line Hoffmeyer, der er hjertesyg, i opslaget.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer blev gift i august 2019. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Aflyser: Min kone kan dø

Her fortæller hun ligeledes, at parret har været igennem en masse undersøgelser de seneste år.

'Det har været et langt tilløb, og der har allerede været et hav af udredende/indledende undersøgelser det sidste halve år, men nu er vi så langt her. Vi aner ikke hvad, eller hvordan vejen bliver', skriver hun og fortsætter:

'Vi håber selvfølgelig, den bliver kort og smertefri, og hvis ikke, håber vi, at målet bliver rejsen værd. Om ikke andet, kommer vi i alt fald ikke til at gå i graven uden at kunne sige, at vi gjorde, hvad vi ku’, skriver hun videre.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer blev gift i august 2019. Foto: Mogens Flindt
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer blev gift i august 2019. Foto: Mogens Flindt

Har fået hjertetransplantation
26-årige Line Hoffmeyer har tidligere fortalt åbent til Ekstra Bladet om, at hun lever på lånt tid på grund af en hjertetransplantation, og at hun derfor kan forvente at leve meget kortere end for eksempel mange af sine veninder.

Derfor har hun også tidligere fortalt åbent om på sine sociale medier, at hun har haft mange overvejelser omkring, hvorvidt hun og Lasse Rimmer skulle have børn i det hele taget.

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer blev forlovet i november 2017. På daværende tidspunkt havde de været kærester i omkring to år. I august sidste år blev de gift og afholdt et stort bryllup i Aarhus.

'X Factor'-eventyret sluttede for John lige inden de store liveshows. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio Overraskende udmelding: - Det var bare et PR-stunt

Lasse Rimmer har to børn fra et tidligere forhold - to teenagepiger - som Line Hoffmeyer har et nært forhold til.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra parret.