Annonce:
Annonce:

Efter tv-succes: Gemte på hemmelighed

Vinderne af 'Nybyggerne' har holdt nyheden om den lille ny hemmelig i flere måneder

Det var ikke kun udsigten til et nyt hus, Nybygger-parret jublede over, da de vandt finalen. Det fortæller de til Ekstra Bladet. Foto: Peter Leth-Larsen
Det var ikke kun udsigten til et nyt hus, Nybygger-parret jublede over, da de vandt finalen. Det fortæller de til Ekstra Bladet. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

16 uger.

Så langt er Caroline Dahm Curran henne i sin graviditet, som hun sammen med sin mand, Reece Curran, løftede sløret for tirsdag.

Den hemmelighed har varet i hele den tid, det populære program 'Nybyggerne' blev sendt.

Det fortæller vinderparret Caroline Dahm Curran og Reece Curran tirsdag aften til Ekstra Bladet.

- Vi har vidst det hele efteråret, lige siden før 'Nybyggerne' kom på skærmen, fortæller parret, der om nogen har haft et herligt år.

Det er dog ikke kun den brede offentlighed, som parret har holdt hemmeligheder for.

Den nære familie fik først de lykkelige nyheder efter finalen i boligprogrammet, som Reece Curran beskriver som noget, der umuligt kunne ende andet end lykkeligt. 

Annonce:

- Da vi sad til finalen vidste vi, at vi havde en chance for et hus, men vi vidste også, at vi ville få en lille baby, så det var dejligt at sidde derinde og tænke, at uanset udfaldet, så har vi en lille familie på vej, siger han.

Kontor bliver til børneværelse
Parret vandt programmet 'Nybyggerne' sammen for omkring en måned siden, og med sejren følger det hus, de bygger på i programmet. Det er derfor den største præmie, man kan vinde på dansk tv.

Men parret fortæller, at de ikke vil overveje en tilbygning af deres istandsatte hus i Sønderborg. I stedet får kontoret sig en ny rolle.

- Vi vil stadig gerne have et gæsteværelse, men vi har snakket lidt om, at kontoret kan være værelse, siger Reece Curran.

- Men der går lige lidt tid før babyen skal have sit eget værelse, så vi tager det stille og roligt, supplerer Caroline Dahm Curran.

Caroline Dahm Curran og Reece Curran har haft et godt 2021. Privatfoto
Caroline Dahm Curran og Reece Curran har haft et godt 2021. Privatfoto

Parret, som næste år bliver en trio, fortæller, at de nu ser frem til en jul ovenpå et par vilde måneder.

- Indtil videre har ingen i den nærmeste familie corona, men vi skal lige lade os teste, især fordi jeg er lidt ekstra sårbar, siger Caroline Curran, som henviser til den lille, hun bærer rundt på.

- Baby er prioritet nummer et, afslutter Reece Curran.

Reece Curran er fra Australien, men han er flyttet til Danmark sammen med Caroline, efter de to mødte hinanden på en rejse. Det kan du læse meget mere om her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: