Efter tvivl om diagnose: Nu er der svar

Katerina Pitzner har kæmpet med at blive udredt for nogle hidtil uforklarlige symptomer, og nu har hun endelig fået svar

Katerina Pitzner gik på nedsat tid, da hun fik problemer med helbredet. Foto: Henning Hjorth
Katerina Pitzner gik på nedsat tid, da hun fik problemer med helbredet. Foto: Henning Hjorth

Katerina Pitzner har over længere tid haft problemer med helbredet. Men det har været lidt af et mysterium at opklare, hvad diamantdronningen egentlig fejler.

Først troede lægerne, det var sklerose. Tre uger senere trak de dog den diagnose tilbage, og lægerne var igen i tvivl.

Da Ekstra Bladet mødte Katerina Pitzner på den røde løber til Zulu Comedy Galla torsdag aften, ventede hun stadig på en afklaring på sit sygdomsforløb.

- Jeg venter på, at jeg forhåbentlig får en diagnose, så jeg ved, hvad det er der, der foregår i min krop. Og den får jeg forhåbentlig i morgen. Det første mål er at lukke sklerose ude, da det jo er en alvorlig sygdom, lød det.

Kæmpe lettelse
Fredag kan Katerina Pitzner fortælle på Instagram, at hun endelig kan ånde lettet op.

'Det har været en kæmpe lettelse at få denne her tredje vurdering fra en meget kompetent læge. Jeg er så taknemmelig over at være sluppet med skrækken, og det der er galt, det er noget, jeg kan noget ved', lyder det fra Pitzner.

Hun fortæller desuden, at hendes symptomer ifølge lægen kan forklares med, at hun mangler d-vitamin.

'Så kuren er D-vitamin, nye/andre træningsformer, tålmodighed og masser af ro til krop og sind', forklarer hun i opslaget.

Bærer ikke nag
Over for Ekstra Bladet understreger Katerina Pitzner, at hun ikke bebrejder de læger, der først mente, at hun led af sklerose, da hun er sikker på, at de har gjort deres bedste for at finde ud af, hvad der var galt.

- Jeg kan sagtens forstå, at man kan tage fejl. Jeg er sikker på, at dem der gav mig den første diagnose har været overbeviste i deres sag, siger hun og fortsætter:

- Jeg har ikke brug for at klage eller noget som helst, jeg vil bare være i den gode nyhed.

Tidligere på året kunne Katerina Pitzner fortælle, at hun for anden gang var blevet ramt af hudkræft, men at det blot krævede få ugers behandling, før hun atter var kræftfri,

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet mødte blandt andre også Melvin Kakooza, Casper Berthelsen og Heino Hansen på den røde løber. Se videoerne herunder:

Efter tvivl om diagnose: Nu er der svar

Efter tvivl om diagnose: Nu er der svar

Efter tvivl om diagnose: Nu er der svar