Ekstra Bladets tidligere astrolog død af kræft

Ekstra Bladets tidligere hus-astrolog sov ind natten til onsdag

Ekstra Bladets tidligere hus-astrolog, Christian Borup, er død. (Foto: Polfoto)
Ekstra Bladets tidligere hus-astrolog, Christian Borup, er død. (Foto: Polfoto)

Astrologen Christian Borup er død.

Natten til i onsdags sov han ind efter i to år at have kæmpet mod tyktarmskræft. Han blev 61.

Dødsfaldet fremgår af Folkeregistret.

'Henrik Christian Borup Jakobsen, den store danske astrolog og den mest generøse og elskende mand, sov ind 03.25 den 29. juli 2015 efter to års kamp mod tarmkræft,' skriver hans forlovede, serbiske Branka Stamenkovic, på sin Facebook-profil.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger lå Christian Borup på hospice den sidste tid.

- Jeg er afhængig af cola, champagne, cigaretter og coffee, siger astrolog Christian Borup. Forbrug 'Rygeforbuddet er hæsligt'

Christian Borup er kendt af mange i Danmark efter at have skrevet for Ekstra Bladet og medvirket i flere tv-programmer. (Foto: Linda Johansen)
Christian Borup er kendt af mange i Danmark efter at have skrevet for Ekstra Bladet og medvirket i flere tv-programmer. (Foto: Linda Johansen)

Christian Borup var i flere år Ekstra Bladets hus-astrolog, og han medvirkede i flere tv-programmer, blandt andet 'Eleva2ren' og 'Den 6. sans'.

I 'Den 6. sans' arbejdede han tæt sammen med livstilseksperten Henrik Byager, der husker ham som et varmt og rart menneske.

- Han var enormt godt selskab. Vi havde nogle festlige aftener i forbindelse med det program. Han var altid både sjov og livlig, siger Henrik Byager til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Han var utroligt godt begavet, og det var ham, der gav mig respekt for astrologi. Jeg må sige, at hans måde at både læse stjerner og mennesker var storslåede. Og hans evne til at formidle var fantastisk.

Natasja Crone skal sammen med Peter Geisling lede slagets gang på DR1. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen) TV Massiv tv-dækning af kongelig hårvask

På Christian Borups Facebook-side strømmer det ind med 'tak for alt' og 'hvil i fred'-beskeder.

Flere skriver, at de ikke kendte ham personligt, men at de alligevel føler, at han har været en ledestjerne i deres liv.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Christian Borup ven siden gymnasietiden, Flemming Keldebæk, som bekræfter, at den populære astrolog er sovet ind.

Han fortæller, at Christian Borup ikke har ønsket en begravelsesceremoni.

Stjernerne spår, at den nyfødte 'tyr' bliver både frugtbar og stabil. (Foto: Kenneth Meyer) Danske kongelige Stjerner: Han er en frugtbar tyr