Elvira indrømmer Dubai-løgn

I dagevis har Elvira Pitzer fortalt sine Instagram-følgere, at hun er i sommerhus i Hornbæk, selv om hun har været i Dubai. Ifølge realitydeltageren er der dog ikke kun tale om en ferie

Turister har ikke betænkeligheder ved at rejse under pandemien.

En lang række danske sportsstjerner og influencere har i den seneste tid opholdt sig i Dubai. En af dem er Elvira Pitzner.

Den danske rigmandsdatter, der blandt andet er kendt fra tv-serier som 'Diamantfamilien' og 'Bare Elvira', har ellers ihærdigt forsøgt at skjule, at hun ikke har opholdt sig inden for Danmarks grænser, som anbefalingen fra myndighederne ellers lyder.

I flere dage har hendes Instagram-følgere derfor været præsenteret for en lang række videoer og billeder fra det sommerhus i Hornbæk, hvor hun har påstået, at hun befandt sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Elvira Pitzner hævder på Instagram, at hun flytter til Dubai. Foto: Per Lange
Elvira Pitzner hævder på Instagram, at hun flytter til Dubai. Foto: Per Lange
 

Nicklas Bendtner har haft indbrud i sit hjem i Hørsholm. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Danske kendte Fanget i Dubai: Bendtner udsat for indbrud

På internettet har rygterne i flere dage floreret om, at det ikke var sandt, og Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at komme i kontakt med Elvira Pitzner, der dog ikke har været interesseret i at besvare henvendelserne.

Lørdag kunne Elvira Pitzner dog opleves på andres sociale medier, hvor hun hyggede sig på en båd i Dubai. Videoer og billeder af hende på båden spredte sig hurtigt på nettet, og søndag aften indrømmer hun så, at hun faktisk er i Dubai. Det sker i en story på Instagram.

Christian, der arbejder med olie i landet, er træt af at kritikken skal ramme Dubai. Foto: Jonas Olufson Livsstil Efter anklage om falske tests: - Vi bliver en skydeskive

Flytter til Dubai
Her forklarer hun dog følgerne, at hun ikke bare er på ferie i Emiraterne. Faktisk er det hendes nye hjem, hævder hun.

'Ville ønske jeg kunne breake denne nyhed med et mere positivt afsæt. Men når nu heksejagten allerede er i fuld gang, kan jeg lige så godt breake den nu. Flytningen til Dubai er nu omsider en realitet,' skriver hun.

Ifølge hende er det noget, hun har været i gang med længe.

'Så det handler ikke om, at jeg er på ferie i Dubai og ingen respekt har for den pandemi, vi oplever, eller at jeg prøver at lyve for nogen. Jeg elsker at dele mine livsoplevelser med jer, men timingen vælger jeg så vidt muligt selv.'

'Men når sandheden nu er forvrænget og jeg pludselig bliver kaldt landsforræder mv. har jeg brug for at få tingene på det rene. Jeg er her med det formål at blive her. Jeg glæder mig til at vise jer alt omkring mit nye liv, bolig og hverdag her,' skriver hun på det sociale medie.

Foto: Jens Dresling Danske kendte Fanget i Dubai: Kæmper for at komme hjem

Ekstra Bladet har i flere dage forsøgt at komme i kontakt med Elvira Pitzner - også søndag aften for at afklare, hvorfor den mulige flytning til Dubai skulle holdes hemmelig. Hun er dog endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Tjener kassen på følgerne

Elvira Pitzners følgere er ellers med til at skabe en platform, som hun tjener ganske gode penge på. Det afslørede regnskabet i virksomheden Braveheart 2020 for nylig.

Selskabet er 100 procent ejet af influenceren, og indtjeningen kommer ifølge regnskabet fra influencer-marketing og tv-arbejde.

Regnskabet viste, at Elvira Pitzner i 2020 havde en bruttofortjeneste - indtægter fraregnet en række udgifter som for eksempel varekøb - på 1.892.510 kroner, hvilket efter skat og løn gav hende et overskud på 1.407.758 kroner.

Løn og udbytte gav hende tilsammen i løbet af året en gennemsnitlig månedlig indtjening på 40.646 kroner før skat. Og en del af de penge kan hun altså takke sine Instagram-følgere for.

Kritik fra Mette Frederiksen
En lang række kendte danskere har i de seneste dage fået stor kritik for at rejse til Dubai, mens coronavirussen hærgrer.

Debatten har særligt taget til, efter det er kommet frem, at danskere hjemvendt fra Dubai kan have taget den sydafrikanske mutation med sig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har da også været ude med riven over for de danskere, der valgte at trodse rejserestriktionerne og tage ud i verden.

- Jeg tror, jeg skal pålægge mig selv lidt restriktioner, inden jeg udtaler mig om det. Der er en grund til, at verden er gået i rød. Der er en grund til, at vi over for alle - inklusiv dansk erhvervsliv, som vi lever af i dette land - virkelig anmoder om, at vi ikke rejser ud, lød det på et pressemøde tidligere på ugen fra statsministeren.