Endelig: Deler stor hemmelighed

Remee og Mathilde Gøhler løfter nu sløret for navnet på deres nyfødte datter

Det kendte par løfter nu sløret for navnet på deres nyfødte datter. Foto: Sisse Stroyer
Det kendte par løfter nu sløret for navnet på deres nyfødte datter. Foto: Sisse Stroyer
Følg Danske kendte

I oktober kunne kendisparret Remee og Mathilde Gøhler juble, da de blev forældre til deres andet fælles barn og bød endnu en datter velkommen til verden.

Siden da har parret dog gået stille med dørene i forhold til at afsløre, hvad datteren skal hedde.

Nu - godt en måned efter fødslen - har parret dog valgt at dele den lilles navn på de sociale medier.

På et billede, hvor parrets ældste datter, Kenya, står med sin lillesøster i favnen, løfter Mathilde Gøhler sløret for, at den lille ny har fået navnet Lelou.

Samtidig uddyber modellen også på sin Instagram-profil, hvorfor de først har valgt at dele navnet nu.

'Endelig er vi klar til at dele hendes navn. Der er mange af jer, der har været meget utålmodige omkring det, men jeg tror, at det er meget vigtigt at huske, at der ikke er faste regler for sociale medier. Vi har kun vores mavefornemmelse og vores intuition, så vi er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt', skriver Mathilde Gøhler om, hvorfor de har valgt at vente med at afsløre navnet.

Mathilde Gøhlers følgere har da heller ikke holdt igen med at spekulere i, hvad den lille ny mon skulle hedde.

Faktisk skabte det stor forvirring blandt en række af hendes udenlandske følgere, da hun forleden reklamerede for en ring, som var 'dedikeret til sin lille pige' efterfulgt af markeringen 'annonce' - for at vise, at der var tale om en reklame.

Opslaget fik flere udenlandske fans til at spekulere i, om Annonce mon var babyens navn. Men det kan Mathilde Gøhler altså nu afvise.

Her er Remee og Mathilde med deres ældste datter, Kenya. Foto: Mogens Flindt
Her er Remee og Mathilde med deres ældste datter, Kenya. Foto: Mogens Flindt

Særlige navne
Hvor det særlige navn kommer fra, er det ikke lykkedes Ekstra Bladet at få svar på endnu, da parret ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Det står dog klart, at Lelou er et meget sjældent navn i Danmark. Kun tre har således i 2021 navnet Lelou ifølge Danmarks Statisik.

Tidligere har kendisparret ikke lagt skjul på, at de godt kan lide navne, der har en særlig betydning for dem. Deres første datter, Kenyas, navn er da også valgt af en helt speciel grund.

– Hun (Kenya, red.) blev undfanget i Kenya, da vi besøgte SOS Børnebyerne, har Mathilde Gøhler tidligere fortalt om det specielle navn.

– Turen til Kenya har ændret vores liv på så mange måder, sagde hun videre i den forbindelse.

Parret stod offentligt frem som kærester i 2014. Kort efter annoncerede de, at de ventede deres første barn. Foto: Mogens Flindt
Parret stod offentligt frem som kærester i 2014. Kort efter annoncerede de, at de ventede deres første barn. Foto: Mogens Flindt

Præcis hvilken betydning navnet Lelou har for parret, står dog stadig hen i det uvisse.

Remee og Mathilde Gøhler mødte hinanden i 2014, hvorefter de stod frem som par. Året efter blev de forældre til datteren Kenya.

Musikproduceren har den voksne datter Emma fra et tidligere forhold.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Remee fortæller, at han og Mathilde er klar til, at barn nummer to melder sin ankomst

Her fortæller Remee om, hvordan han ser frem til at blive far endnu engang

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter