Endelig solgt

Caroline Flemmings barndomshjem, som hun satte til salg efter en langvarig konflikt med sin søster, Louise luel Albinus, er blevet solgt

Caroline Flemmings barndomshjem, Valdemars Slot, er blevet solgt til søsteren, som hun længe har haft en konflikt med. Foto: Jonas Olufson
Caroline Flemmings barndomshjem, Valdemars Slot, er blevet solgt til søsteren, som hun længe har haft en konflikt med. Foto: Jonas Olufson
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I 355 år har Valdemars Slot på Tåsinge tilhørt den tidligere baronesse Caroline Flemmings slægt, og sådan bliver det tilsyneladende ved med at være.

For her mindre end et halvt år efter salgsannonceringen har Louise luel Albinus valgt at overtage Valdemars Slot, der var prissat for intet mindre end 165 millioner kroner.

Det bekræfter hun over for Fyns Amts Avis.  

- Jeg overtager det på min fars (Niels Krabbe Iuel-Brockdorffs, red) og min datter Elisabeths fødselsdag 15. maj, siger Louise Albinus, der ikke vil afsløre, hvad hun har givet for det, men forklarer, at hun satte sit navn på købskontrakten fredag i sidste uge, altså 22. april.

Det gamle slot blev sat til salg i november 2021 i kølvandet på en langvarig konflikt mellem Caroline Flemming og hendes søster, Louise luel Albinus, der ikke kunne blive enige om at godkende regnskabet for Valdemars Slot A/S, hvilket resulterede i en tvangsopløsning af selskabet.

Regnskabet for firmaet i 2020 viste i første omgang et overskud, men efter Caroline Fleming krævede endnu en gennemgang for at kunne godkende regnskabet ved årsskiftet, blev det vendt til et underskud.

Valdemars Slot

Tilbage i familiens hænder
Da ejendommen kom til salg sidste år, var det tydeligt, at det i hvert fald ikke var med Louise luel Albinus' gode vilje, at det skulle sælges.

- Du skal spørge Caroline om det her. Det er hendes beslutning, lød det dengang fra Nikolaj Albinus, der er gift med Caroline Flemmings søster, Louise luel Albinus.

Det er også ægteparret Louise Iuel Albinius og Nikolaj Albinus, som siden 2019 har fungeret som henholdsvis direktør og formand for Valdemars Slot A/S, mens søstrene hver især ejede 50 procent af slottet.

Nu kan Louise luel Albinus med glæde kalde sig den eneste ejer af Valdemars Slot.

Ekstra Bladet forsøger i skrivende stund at få en kommentar fra Caroline Flemming.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+