Er blevet far for første gang

Jonatan Spang har fået en pige og går på barsel. Hadi Ka-Koush overtager værtsrollen i 'Tæt på sandheden' lørdag aften

Ægteparret kan nu også kalde sig forældre. Foto: Mogens Flindt
Ægteparret kan nu også kalde sig forældre. Foto: Mogens Flindt

Komiker Jonatan Spang for nylig blevet far. Det er Jonatan og hustruen, Louise Rybergs, første barn.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Jonatans Spangs PR-manager, Annette Wigandt, den glædelige nyhed med følgende kommentar fra parret:

'Louise og jeg er blevet forældre til en fantastisk lille pige. Vi er lykkelige og alle har det godt,' lyder det i en skriftlig besked.

Den 43-årige Jonatan Spang og Louise har dannet par siden 2017. Parret mødtes første gang på Roskilde Festival.

Overrasker: Gift i hemmelighed

Afløser
Den nye titel som far betyder også, at Jonatan Spang har valgt at gå på barsel. Derfor har han været nødt til at finde en afløser til sit satireprogram på DR2, 'Tæt på sandheden'.

Komiker og skuespiller Hadi Ka-Koush, bedste kendt som den ene halvdel af 'Adam og Noah', overtager midlertidigt rollen.

Han skal dermed sidde som styrmand i satirebåden, indtil den 43-årige Jonatan Spang er tilbage i stolen igen.

Hadi Ka-Koush har været med i flere film, ligesom han har i mange år var en ene halvdel af komikerduoen 'Adam og Noah'. Foto: Mogens Flindt
Hadi Ka-Koush har været med i flere film, ligesom han har i mange år var en ene halvdel af komikerduoen 'Adam og Noah'. Foto: Mogens Flindt

- Det var kæmpestort at få tilbuddet. Det er måske det største tilbud, jeg har fået. Jonatan ringede bare og spurgte, om jeg ville lave det, så det er jo en kæmpe cadeau, at han tilbød mig den tjans, fortæller Hadi Ka-Koush til Ekstra Bladet.

Hvor længe det varer vides ikke.

Jonatan Spang skal være far

- Det, vi ved indtil nu, er, at jeg har lavet ét program. Hvad der sker fremadrettet, må seerne vente at se. Det fedeste ved det her var at få tilbuddet. Jeg er meget beæret. Jeg ser jo op til Jonatan.

En fest
Hadi blev uddannet på Den Danske Scenekunstskole i København i 2010.

- Det har været en fest at lave, og holdet bag er bare fantastisk, lyder det fra Hadi Ka-Koush, som har gjort sig bemærket både inden for komik og skuespil.

Programmet med Hadi Ka-Koush i spidsen bliver sendt lørdag aften på DR2.

På sin Instagram-profil skriver han om den nye tjans:

'I 3 måneder har jeg glædet mig til det her. Og efter en uges intenst arbejde kan jeg endelig afsløre at jeg er gæstevært på Tæt På Sandheden!!! Det har været sjovt, spændende, udfordrende og virkelig nervepirrende. Håber I kan lide det vi har lavet. Men vigtigst af alt håber jeg at Jonatan Spang er tilfreds med resultatet.'

Også Jonatan Spang deler nyheden om sin afløser på sin egen Instagram-profil.