Glitter og glamour … Og billedskønne modeller på luksuriøse hoteller. Gulddreng har med et væld af ørehængere så sandelig slået sit navn fast på den danske musikscene.
Med kæmpehits som 'Se mig nu', 'Model' og 'Hva' så' fik han publikum og unge diskoteksgæster til at hvine og skråle noget så voldsomt med i løbet af hele 2016.
Men nu tyder noget altså på, at den forgyldte popmusiker er parat til at sadle om, fordi hans karakteristiske numre og sangtekster ikke rigtig fænger hos danskerne længere.
Sådan lyder det i hvert fald fra hovedpersonen selv i en video på hans Facebook-profil:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sjovt billede: Sådan så Gulddreng ud for ni år siden
- Kommer der snart mere musik? bliver der spurgt i videoen …
- Nej, der kommer ikke mere. Jeg er bare træt, fucking træt, altså! lyder det fra Gulddreng.
- Jeg laver den ene gode sang efter den anden, men det er som om, folk ikke forstår teksterne længere - de går ikke nummer et.
- Havde det været Seebach (Ramus, red.), så havde han været lykkelig over de placeringer, jeg har. Men det er bare ikke nok for mig. Måske er det ikke mig, der skal videre … Måske er det et boyband. Jeg skal jo stadig tjene penge og leve af et eller andet, siger han.
Og ja, du læste rigtigt. Gulddreng – med det borgerlige navn Malte Fynboe Manniche Ebert – søger medlemmer til et nyt boyband. Han giver dermed faklen videre og opfordrer alle sine fans og 'fuck boys', som han så elegant formulere det, til gøre ham kunsten efter.
Christian Skjølstrup fra Glass Management, som er Gulddrengs manager, afviser dog over for Ekstra Bladet, at der er tale om et decideret karrierestop eller en kunstnerpause for den populære musiker.
Medina efter kollaps: Vi er blot mennesker
Gulddreng har såmænd bare et utal af gode ideer, og denne gang bliver én af dem så realiseret i fællesskab med Glass Management.
- Vi glæder os helt vildt til at se, hvad de kan, dem som sender mails ind til os. Vi er meget spændte, lyder det fra Christian Skjølstrup.
- Lige nu fokusere Gulddreng på at skabe et boyband. Men han arbejder stadig videre med musikken, som han plejer, forsikrer han.
Så hvis du går rundt med drømmen om at gøre karriere i musikbranchen, så har du som sagt muligheden for at sende dit bedste skud på en tiltalende og glamourøs sangpræstation til Gulddreng og slænget.
Se Gulddreng tale om sin kæreste til 'X factor'-finalen nedenunder