Therese Philipsen har i den grad haft nogle tumultariske år.
Først var hun en del af dokumentaren 'MeToo - sexisme bag skærmen' om krænkelser på TV 2 i den periode, hvor hun selv var ansat på kanalen. Det har ført til, at hun har gået til psykolog lige siden.
Men i processen opdagede hun også ting om sig selv, som har gjort, at hun er blevet separeret fra sin mand.
Det fortæller hun i et interview med Hendes Verden
- Jeg fandt i processen også ud af, hvad jeg i flere år har vendt ryggen til, nemlig, at jeg også er til kvinder, siger hun og fortsætter:
- Nu dater jeg en kvinde, og det er virkelig spændende.
Artiklen fortsætter ...
Det har samtidig ført til, at hun og manden er blevet separeret, men de to har stadig et venskabeligt forhold, og han arbejder fortsat med at promovere hendes bøger.
De bøger har hun tjent millioner på at udgive i USA, hvor hun også bor, hvilket du kan læse meget mere om her.