Falsk profil kontakter kvinder: - Det er grænseoverskridende

Felix Smith har opdaget flere falske profiler i sit navn, der tager kontakt til kvinder gennem Instagram og over mail

Felix Smith er urolig over, at en falsk profil tilsyneladende kontakter hans følgere over mail. Foto: Mogens Flindt
Felix Smith er urolig over, at en falsk profil tilsyneladende kontakter hans følgere over mail. Foto: Mogens Flindt
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Danske kendisser oplever det igen og igen.

Falske profiler på sociale medier, der rækker ud til deres følgere og udgiver sig for at være dem.

Nu advarer tv-vært Felix Smith sine følgere på Instagram om at flere falske profiler i hans navn er i omløb, og at det har tvunget ham til tasterne.

'Et lille udpluk af de mange falske profiler der i disse uger bliver oprettet i mit navn. Er sikker på, det er samme person, og IG er flinke til at slette, så snart der bliver anmeldt, men vedkommende giver ikke op så let', skriver han i opslaget og tilføjer:

'Det er grænseoverskridende at se min profil blive brugt til at kontakte kvinder, og i nogle tilfælde skriver han også til dem på mail'.

Svært at gennemskue
Til Ekstra Bladet fortæller Felix Smith, at han er blevet kontaktet af op imod 20 personer, der har modtaget beskeder fra de falske profiler.

- I starten havde jeg egentlig tænkt, at jeg bare ville ignorere det, for personen, der har oprettet de falske profiler, får jo bare unødig opmærksomhed. Men omfanget kan jo være langt større end dem, der har kontaktet mig, siger han.

Og særligt beskeden om, at folk bliver kontaktet over mail, har gjort Felix Smith urolig.

- Det var det, der gjorde, at jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte lave opslaget. Der findes jo masser af falske profiler, og de fleste kan godt se, at det ikke er mig, når der kun er få følgere, og profilen ikke er certificeret, men det bliver jo langt sværere at gennemskue for folk, hvis han kontakter dem på mail, siger han.

Derfor håber han, at hans lidt over 74.000 følgere på det sociale medie vil hjælpe med at anmelde profilerne og lade være med at svare, skulle man få en besked fra den falske Felix.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+