Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
I årevis har Fie Oppenhagen Arildsen fortalt sine følgere og sin familie, at hun led af kræft, men faktisk er hun psykisk syg, forklarer hendes familie
Annonce:
Følger UnderholdningFølg Underholdning
Følger Danske kendteFølg Danske kendte
31-årige Fie Oppenhagen Arildsens omtrent 20.000 følgere på Instagram-profilen Fiesenberg har siden 2016 kunnet følge den unge kvindes tanker om livet som uhelbredeligt syg.
Men selvom hun har delt billeder af sig selv uden hår på hovedet, har holdt foredrag og i store interviews med blandt andre Politiken og Femina har fortalt om at være diagnosticeret med livmoderhalskræft i fjerde stadie, har hun aldrig haft kræft.
Det fortæller hendes familie til Ekstra Bladet.
'Vi er midt i en personlig- og familietragedie. Fie har nu erkendt overfor sig selv og os, hendes familie, at hun ikke er eller har været diagnosticeret med cancer', skriver de i en fælles udtalelse, som er sendt til Ekstra Bladet.
I 2019 deltog Fie Oppenhagen Arildsen i et stort interview med Politiken. Billedet er taget i den forbindelse. Foto: Peter Hove Olesen
Det betyder dog ikke, at hun ikke er syg, lyder det fra familien.
Annonce:
'Fie har det svært psykisk og er ved at få professionel hjælp. Vi beder om ro omkring Fie og familien til at komme igennem denne krise', skriver de videre.
Artiklen fortsætter under faktaboksen ...
Det har Fie fortalt
Fie Oppenhagen Arildsen har siden 2016 haft profilen Fiesenberg på Instagram.
Den historie, hun har delt, har været, at hun i 2013 blev diagnosticeret med livmoderhalskræft, som i begyndelsen så ud til at kunne helbredes.
Siden har hun dog fortalt om, hvordan sygdommen bredte sig, og i et interview med Politiken, som blev bragt i januar 2019, fortalte hun blandt andet, at kræften nu var i fjerde stadie, og at hun modtog kemobehandling og smertelindrede ved hjælp af cannabisolie.
Det betyder, at kræften er fremskreden, har bredt sig og ikke kan helbredes.
- Selvfølgelig ville jeg ikke ønske, jeg var syg – især ikke for min familie, men jeg har fået et andet syn på livet, som jeg ville ønske, alle kunne få lov at få. Og når jeg er åben om tanker og deler dem på Instagram, er det, fordi jeg vil give den gave videre. Det er tit først, når vi bliver ramt, at vi opdager, hvad det hele handler om, sagde hun blandt andet i Politiken i den forbindelse.
Fie Oppenhagen Arildsen har desuden deltaget i interviews med blandt andre Femina, 'Go' Aften Live' på TV2 og i 'Tabu' på P3.
Hun har også deltaget i en række foredrag med forfatter Stine Buje, som også har skrevet bogen 'Bogen om livet', hvor Fie Oppenhagen Arildsen medvirker.
Fie Oppenhagen Arildsens sociale medie-profiler er nu blevet lukket, fordi familien ønsker at passe på hende, oplyser de til Ekstra Bladet.
Profiler lukket Siden det for et par dage siden blev klart for familien, at Fie Oppenhagen Arildsen aldrig har haft kræft, har de i forening med Fie valgt at lukke hendes sociale medie-profiler.
De har dog stadig ikke fuldt overblik over det spind, hun har viklet dem og sine følgere ind i gennem årene.
'Vi kender ikke omfanget endnu, men vi må forvente, at det meste af det, hun har fortalt, ikke er rigtigt og er en følge af psykisk lidelse', skriver de og fortsætter:
'Vi er som familie dybt berørte og mange spørgsmål melder sig. Som en kærlig og tillidsfuld familie er vi dybt rystede over at vi ikke gennemskuede den reelle sygdom'.
Foto: Peter Hove Olesen
'Trist og ubehageligt' Fie Oppenhagen Arildsen har ikke kun på sine egne sociale medier fortalt om sin sygdom.
Annonce:
Også Kræftens Bekæmpelse har gjort brug af den unge kvindes evne til at dele ud af sine tanker og følelser om den frygtede sygdom som en del af deres indsats 'Ung Kræft', der blandt andet kører på sociale medier.
Organisationen kan dog ikke forholde sig til den konkrete sag, oplyser Pernille Slebsager, afdelingschef i Patientstøtte & Frivillige Indsats, til Ekstra Bladet.
'Kræftens Bekæmpelse kan bekræfte, at Ekstra Bladet har gjort opmærksom på en sag, hvor en person muligvis har brugt kræftsagen og Kræftens Bekæmpelse til at skabe opmærksomhed om sin person på et falsk grundlag.'
'Da der er tale om en personsag, har Kræftens Bekæmpelse ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag', skriver hun i en mail.
Det er dog ikke første gang, de oplever noget sådant.
'Vi kan dog generelt oplyse, at Kræftens Bekæmpelse meget få gange har oplevet, at personer forsøger at udnytte den goodwill, som kræftsagen og Kræftens Bekæmpelse har i befolkningen, til at opmærksomhed om egen person. Om end det er meget sjældent, er det rigtig trist og ubehageligt, når det sker', skriver Pernille Slebsager.
Det gør Kræftens Bekæmpelse
Pernille Slebsager, som er afdelingschef i Patientstøtte & Frivillige Indsats i Kræftens Bekæmpelse, oplyser videre til Ekstra Bladet, at de straks griber ind, når de bliver opmærksomme på misbrug af sagen.
'Så snart vi har en mistanke om, at der er risiko for misbrug af kræftsagen og Kræftens Bekæmpelses brand, søger Kræftens Bekæmpelse hurtigst muligt at bringe dette eventuelle misbrug til ophør', skriver hun og fortsætter:
'Kræftens Bekæmpelse tager stærk afstand fra, hvis nogen udnytter en sag som kræftsagen, som for rigtig mange mennesker er forbundet med både stor sorg, smerte og engagement'.
For organisationen er det vigtigt fortsat at værne om den tillid, der er til dem og til de danskere, der deler deres historier og oplevelser med kræft.
'Kræftens Bekæmpelse nyder glædeligvis stor opbakning i befolkningen, og møder derfor også stor velvilje til at hjælpe til med af bedre forholdene for de kræftsyge og deres pårørende. Over 45.000 danskere arbejder således frivilligt for Kræftens Bekæmpelse og sagen', skriver hun og fortsætter:
'Endvidere deler en masse mennesker – kræftsyge som raske – deres oplevelser med hinanden gennem vores platforme. Vores samarbejde bygger helt igennem på gensidig tillid, og det er en tillid vi er stolt over og værner om, da den er et vigtigt element i at skabe tryghed for dem der kommer til os med deres private forhold.'