Familien Beha scorer millioner på sejladser

Den berejste familie har lavet deres livs overskud på 4,3 millioner kroner, og det skal ikke klattes væk. Pengene skal bruges på fremtidige rejser

Tro det eller ej. Mikkel Beha vil skifte tropisk varme ud med arktisk kulde. Foto: TV2
Tro det eller ej. Mikkel Beha vil skifte tropisk varme ud med arktisk kulde. Foto: TV2
Følg Danske kendte

Når man åbner familien Behas regnskabsbog, fristes man til at tro, at de har fundet en skattekiste propfyldt med guld på en af deres togter på verdenshavene.

Det har de næppe, men at pengetanken bugner, er et faktum.

I det seneste års tid har familien Beha tjent 4,3 millioner kroner, viser et kig i deres seneste regnskab.

Med det fede resultat, som lader sig blive i firmaet, anslår familiens revisor, at deres virksomhed nu er 7,4 millioner kroner værd.

Dermed kan man også roligt konstatere, at familiens økonomi er i en positiv udvikling.

I november 2013 var overskuddet spinkle 72.000 kroner. Året efter 222.000, så 1,1 million, dernæst 1,9 million og nu hele 4,3 millioner kroner.

Skal bruges til rejser
Godt nok har den berejste familie afleveret deres bedste regnskab hidtil, men det ændrer ikke meget ved privatforbruget, der fortsat er så sparsomt, som det plejer at være.

- Jeg synes jo stadig, at den bedste vin er den, hvor man får tre for 100 kroner, og jeg går aldrig ned i en dyr tøjbutik eller køber smarte biler, siger den 51-årige Mikkel Beha.

- Vi bruger pengene på at rejse. Sådan har det jo været i 30 år. Vi bor i kolonihavehus i Sydhavnen. Det gør Emil stadig, og Marian og jeg bor på en lille husbåd, som vi har gået og bygget om, og som ikke koster meget om måneden. På den måde får vi råd til at spare sammen, tilføjer han.

Mikkel Beha køber ny båd: Vil udforske norden

Familien arbejder som freelancere, og der kan være år, hvor indtjeningen er i bund, og derfor bliver man nødt til at være varsom, selv om man tjener store summer, forklarer han.

- Vi er fem mennesker, der lever af vores firma, og vi skal bruge alle de penge, som vi kan skrabe sammen til at komme ud at rejse, så vi kan lave nye historier. Når vi er til søs, er der perioder, hvor vi ikke rigtigt har nogen indtægt, og derfor er det dejligt, at vi kan spare nogen penge sammen, siger han.

Det er ikke mange uger siden, at Mikkel Beha fortalte, at familien har købt et nyt skib, så de kan skifte troperne ud med den kolde nord.

Mikkel Beha og co. vil gerne sejle omkring Norges vestkyst, Færøerne og Island, og TV2 har allerede sagt, at de gerne vil dokumentere det hele, så selv om intet endnu er officielt kan hr. og fru Jensen godt glæde sig til en ny sæson af 'Kurs mod fjerne kyster' version kulde.

Mikkel Beha og sin kone, Marian Mide, ejer et kolonihavehus i København. Her bor deres søn Emil nu, efter de selv er flyttet ud på en husbåd. Foto: All Over Press/Krestine Havemann
Mikkel Beha og sin kone, Marian Mide, ejer et kolonihavehus i København. Her bor deres søn Emil nu, efter de selv er flyttet ud på en husbåd. Foto: All Over Press/Krestine Havemann

Familien Beha til Meyerheims talkshow. Fra venstre Theis, Marian, Alfred, Mikkel og Emil. Foto: Jakob Jørgensen
Familien Beha til Meyerheims talkshow. Fra venstre Theis, Marian, Alfred, Mikkel og Emil. Foto: Jakob Jørgensen

Mikkel Beha har båret faklen videre fra sin far, Troels Kløvedal, der var den første i familien til at lave fjernsyn fra eksotiske rejser. Foto: Thomas Sjørup
Mikkel Beha har båret faklen videre fra sin far, Troels Kløvedal, der var den første i familien til at lave fjernsyn fra eksotiske rejser. Foto: Thomas Sjørup

Bog og foredrag
Årets overskud kommer fra familiens meget centrale rolle i det populære tv-program 'Kurs mod fjerne kyster', bogen 'Hej Far Kære Emil', som Mikkel Beha skrev sammen med sønnen Emil Mide Erichsen, og Mikkel Behas foredrag om livet til søs.

Familiens succes glæder naturligvis Beha.

- Det er herligt, at nogen gider at komme til vores foredrag og læse vores bøger, lyder det.

Mikkel Beha og sønnen til tasterne: Ny bog på vej

Han håber også, at andre bliver inspireret af familiens livsstil

- Alle vores seere og læsere ved, at der ikke kun er en god opskrift på det gode liv, men så kan de måske kigge på os og sige: Hov, det var sådan, jeg gerne ville leve' eller få lyst til at spørge sin arbejdsgiver, om man kan få fri i tre måneder til at rejse eller bare få lyst til at bruge mere tid sammen med sine unger, siger Mikkel Beha.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby