Da Janni Ree for et par år siden blev ramt af en sejlivet lungebetændelse og pludselig hostede blod op, blev den 51-årige forsidefrue bange.
Hun blev derfor skannet på Gentofte Hospital, og her fik hun en besked, hun havde frygtet.
- Lægen talte dårligt nok dansk, men jeg forstod da så meget, at hun fortalte mig, at der var fundet nogle små knuder i mine lunger. Jeg blev panisk angst og frygtede selvfølgelig, at det var kræft, siger Janni Ree til Ekstra Bladet.
Hun insisterede på at få en 'second opinion' og blev derfor undersøgt på Rigshopitalet.
- Her kunne lægen berolige mig og fortælle, at der ikke var nogle knuder. Samtidig fik jeg dog at vide, at mine lunger er meget sarte. Jeg skal passe godt på dem og er blandt andet vaccineret mod lungebetændelse, siger Janni Ree, der også lider af astmatisk bronitisk.
Men det der med at passe på sine lunger, er svært for Janni Ree, der bor sammen med Karsten Ree, der ryger.
- Det er rigtig skidt for mig at være passiv ryger. Jeg har aldrig røget selv, men Karsten ryger jo indendørs. Det er han den eneste, jeg kender, der gør. Mine lunger kan ikke tåle det, så vi har en udfordring der. Men han stopper ikke, siger hun og fortsætter.
- Han vælger, at han vil ryge. Men jeg har ikke noget valg. Jeg er tvunget til at være passiv ryger, siger hun.
Den cigaretrøg, hun konstant udsættes for, bekymrer Janni Ree. Samtidig har hun svært ved at slippe den tvivl, der blev plantet i hende, da den ene læge først sagde, at der var knuder i hendes lunger, hvorefter en anden læge afviste det.
Derfor har hun besluttet, at hun af egen lomme vil betale for et helbredstjek.
- Jeg vil gerne have vished. Jeg har længe gået og været bange. Jeg har ikke kunnet slippe det, siger Janni Ree, der i den kommende sæson af 'Forsidefruer' får det helt store tjek af både lunger og resten af kroppen på et privathospital.
Hvad resultatet af undersøgelsen er, kan Janni Ree ikke fortælle.
- Det må man se i den kommende sæson, siger hun.
Der er premiere på 11. sæson af 'Forsidefruer' 27. januar.
Mens Janni og Karsten er uenige om det med røgen, så er der fuld enighed om hendes valg af undertøj. Se de eksklusive og flotte billeder af Janni Ree i lingeri her.