Farvel Rysse: Derfor viste han sin bare tissemand

Nekrolog: Scenen blev et mareridt for Claus Ryskjær, der døde for ni dage siden, 71 år gammel

En af det 20. århundredes sjoveste danskere, Claus Ryskjær, er død, 71 år gammel. Foto: Jacob Ehrbahn.
En af det 20. århundredes sjoveste danskere, Claus Ryskjær, er død, 71 år gammel. Foto: Jacob Ehrbahn.

- Nej, jeg kommer aldrig tilbage. Men ellers går det meget godt. Skidt, men godt, du ved. Bedre, måske. Folk er jo søde, så jo, det klemmer lidt. Mærkeligt at de ikke alle sammen har glemt mig.

Sært møde på Cirkusrevyens toilet, navnlig nu, hvor det blev det sidste. Claus Ryskjær var et fantastisk og varmt menneske, men slidt op, udhulet indvendigt af presset.

I går kom det frem, at en af Danmarks bedste og mest markante revyskuespillere Claus Ryskjær døde for en uge siden i ensomhedens glemsel, hvilket chokerede hans nærmeste venner og ’lidelsesfæller’, Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard. Rysse blev kun 71.

Vi smilte og genopfriskede vores ’De islandske Sagaer’ som sædvanlig. Han var dybt optaget og nærmest ekspert i de originale. Det var det kontante liv, der optog ham.

Som sædvanlig var Claus Ryskjær aldrig helt sig selv, når han kom på besøg i revyen, hvor han fejrede nogle af sit livs største triumfer. For det var også der, han ’døde’ som skuespiller for en lille halv snes år siden, bukket under for en ubændig sceneskræk, eller måske mere korrekt: En konstant scenedepression.

Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard i en af deres mange forestillinger: 'Hvem støver af'. Foto: Polfoto Danske kendte Ulf: Rysse var begyndt at have det så godt

Jeg spurgte ham for at få styr på mistanken kort før han ’forsvandt’ fra scenen:

- Er du aldrig bange for at blive et offer for latteren og angst for, at det en dag kan blive for slidsomt?

- Det er slidsomt og ind imellem underligt selvmodsigende at definere. Skuespil er for mit vedkommende en drift, som jeg har haft, siden jeg var ni og aldrig er blevet kureret for. Der er perioder hvor jeg siger: ’Jeg orker sgu ikke mere. Jeg vil være vinduespudser’, svarede Rysse.

Han vidste, at han hang på latterkravet og var, som han sagde, ’komiker til døden ham skiller’. Det sidder i erindringen, at han kunne være blød folde-sammen-mand, men også forvandle sig til en kolerisk grovhakker, hvis han blev trådt over tæerne.

Da han brød ud af den magiske Bermuda-trekant med Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, varede det længe, før man vænnede sig til det. Det var et slemt savn. Det er det stadig, men denne gang så fandens definitivt.

Et legendarisk makkerpar, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard, i stykket 'Hvem støver af' på Privat Teatret. Foto: Charlotte Pardorf/Polfoto.
Et legendarisk makkerpar, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard, i stykket 'Hvem støver af' på Privat Teatret. Foto: Charlotte Pardorf/Polfoto.
 

Tivoli-Revyen, ABC-teatret. Ligegyldig, hvad de rørte ved, glimtede guldet i præstationerne – også dem, Rysse delte med Dirch Passer, Jørgen Ryg og andre. Rysse var i den grad et omdrejningspunkt i en historisk farce-familie og fælles for dem var også, at arbejdet stod forrest i deres tilværelse.

- Folk har ikke betalt penge for at komme ind og se noget lort, eller for at se os ikke-gide, sagde Rysse.

Men tro nu ikke, at han kun var til det pæne. Det var han faktisk ofte træt af – og det havde nær udløst ’ en borgerkrig’, da han viste sin bare tissemand i ’Ulf & Claus’-show så eftertrykkeligt, at Danmarks Radio standsede den satiriske tv-serie – til Rysses højlydte protester, for ikke at sige rasende protestråb! Han var rødglødende over den bornerte holdning, som dog i dag forekommer betydeligt større og slemt nypuritansk.

Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte Rystet Lisbet Dahl om Ryskjærs død: Han var ikke syg, han døde bare

Rysse og hans tre brødre (to er tidligere døde) voksede op med forældre, der begge var invalidepensionister, i en to et halvt værelses lejlighed. Det kunne give nogle gnidninger og gav nok Rysse ’en social dimension’, som han kaldte det uden på nogen måde at ville ynkes. Da vi snakkede om det, forklarede han:

- Jeg ved sgu ikke, om det har givet mig et tungt sind, eller jeg bare er født sådan. Men det er rigtigt, at jeg kan være lidt melankolsk ind imellem. Hva’ fa’n det er også en facet af mit liv. Det ville være absurd at tænke sig, at jeg skulle fise rundt og grine hele tiden.

- Du lukker dig hellere inde i dig selv? – spurgte jeg.

- Ja, det kan jeg godt have en tendens til, svarede Rysse, der blev uddanet på Privatteatrenes Elevskole uden at vide, at det var komikken, der skulle blive hans liv.

Midt i alle de udfordringer, han opsøgte, var han samtidig tryghedsnarkoman på hjemmefronten. I hvert fald giftede han sig to gange med den samme: Elsebeth, der måtte ’lide’ den tort, at han kaldte sig frikadelledansker uden hang til det sunde grønne, men mest til kød, skønt hun var husholdningslærerinde! Parret blev forældre til de to sønner Mikkel og Morten. I ’mellemkrigsperioden’ var han gift med skuespilleren Jane Thomsen, men efter skilsmissen i 1975 blev han igen gift med Elisabeth Ryskjær. Det har varet til nu – og til hans udelte begejstring.

Sjælevenner hele vejen til døden - Lisbet Dahl og Claus Ryskjær. Foto: Peer Pedersen/Polfoto.
Sjælevenner hele vejen til døden - Lisbet Dahl og Claus Ryskjær. Foto: Peer Pedersen/Polfoto.
 

Om han drak? Ja, mon ikke – i ’Den grønne Elevator’ med Lisbet Dahl. Og ’Ægtemand på Deltid’ på ABC-teatret, der ligesom de fleste af navnene fra den store stjerne-epoke er væk. Det var vilde tilløbsstykker og væltede huset hver aften i lange tider.

Med Olsen Banden og ikke mindst i tv-serien Huset på Christianshavn skar han sin profil knivskarpt ud. Sådan var det også i omkring 25 andre film. Et tilfælde ville, at undertegnede kom til ’at ’spille’ sammen med ham – dog uden at være det mindste skuespiller. Det var i ’Nu går den på Dagmar’ fra 1972, hvor instruktøren Henning Pilatus Ørnbak, hvor Rysse var den filmomane drop-out. Da der manglede en slumstormer i handlingen, blev undertegnede indforskrevet på stedet!

Niels Ellegaard (t.h.) havde en enorm respekt for stjernen Claus Ryskjær. Foto: Ole Steen Danske kendte Revy-ven om Ryskjær: - I starten var jeg lidt bange for ham

Men ellers var det i Klaus Rifbjergs og Palle Kjærulff-Schmidts ’I den Grønne Skov’, at Ryskjær blev ført ind i Dyrehavsbakkens poesi. Men ellers var det på tv, han ramte bredt, også i tv-satiren ’Så Gikk’.

- Det er for helvede bare et håndværk, fastslog Rysse ofte med sin skarpe nasale, rustne havnearbejderrøst i netundertrøje. Han var perfektionist, men en slidsom en af slagsen. Det var den slitage, der drev ham ud af rampelyset. Han tog hjem til Birkerød, malede og levede sit natteliv og ville egentlig bare være helst i fred og vide, at ’i morgen står jeg ikke op til noget’. Men som han også sagde: -Det bliver jeg ikke klogere af.

Rysse nogenlunde tildækket - det var han ikke altid. Her ses han sammen med sin kollega og ven Ulf Pilgaard (th). Foto: Polfoto.
Rysse nogenlunde tildækket - det var han ikke altid. Her ses han sammen med sin kollega og ven Ulf Pilgaard (th). Foto: Polfoto.
 

Alligevel fandt han en mening med et liv i sit ’det sorte hul’. Det var sådan set ikke uventet, at han endte i det. I knapt et par år havde hans nærmeste omgivelser fornemmet, at vinden blæste den vej. Det var på en måde ufatteligt, men melankolien vandt, men det gjorde og nu også over hans liv.

Claus Ryskjær gik meget op i historie og læste som ’en gal’. Nu er han selv blevet et kapitel af den. Han efterlader ikke bare Njals, men sin helt egen, originale saga.

Vi andre sidder tilbage med et sørgmuntert smil og mindes de gyldne stunder, han gav så hudløst ufortyndet. Det var en lille mand, der gjorde noget uforglemmeligt stort.