Annonce:
Annonce:

Farvel til storbyen: Starter helt nyt liv

Popdronningen Medina og ægtemanden Malo har skiftet Frederiksberg ud med Hørsholm

Medina og Malo har købt et hus i Hørsholm og er klar til at starte et nyt liv som forældre. Foto: Anthon Unger
Medina og Malo har købt et hus i Hørsholm og er klar til at starte et nyt liv som forældre. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I starten af det nye år byder sangerinden Medina og hendes mand, Malo Chapsal, velkommen til et lille nyt familiemedlem, når de bliver forældre for første gang, og i den forbindelse har de valgt at starte et helt nyt kapitel.

De forlader nemlig deres penthouselejlighed på Frederiksberg og rykker i stedet til Hørsholm, hvor de har købt en villa for syv millioner kroner.

Det skriver Se og Hør, mens købet ligeledes bekræftes af oplysninger i Tinglysningen, som Ekstra Bladet har gennemgået.

Dermed forlader de også det pulserende byliv til fordel for familieidyllen.

I Hørsholm kommer den lille familie til at kunne boltre sig på hele 217 kvadratmeter på en lukket vej i et af Hørsholms børnevenlige kvarterer, og de er dermed for alvor klar til at byde velkommen til deres nye liv som småbørnsforældre.

Annonce:

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Medina gennem hendes manager i forbindelse med boligkøbet, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Medina har termin i løbet af februar. Foto: Mogens Flindt
Medina har termin i løbet af februar. Foto: Mogens Flindt

Dermed kommer der endelig ro på hos Medina, der de seneste år har flyttet en del rundt.

Da hun dannede par med popsangeren Christopher lejede parret i en periode en stor gård i netop Hørsholm. Siden blev Hørsholm skiftet ud med en penthous lejlighed på Vesterbro, og efterfølgende, da parret gik fra hinanden, købte Medina en villa klar til renovering i Charlottenlund.

Medina gav 6,5 millioner for huset og solgte det efter renovering til over 13 millioner.

Efterfølgende købte hun og Malo en penthouselejlighed på Frederiksberg til 6.775.000. De nåede dog ikke at bo der længe, før de konstaterede, at det ikke var der, de ville stifte deres familie.

Malo og Medina gør klar til et nyt kapitel. Foto: Mogens Flindt
Malo og Medina gør klar til et nyt kapitel. Foto: Mogens Flindt
 

Venter en dreng
For et par dage siden fortalte en glad Medina, at hun og Malo Chapsal venter en lille dreng, og at de er mere end klar til at byde ham velkommen i februar.

Annonce:

'Vores lille dreng er næsten klar til verden. Vi er så klar til ham', skrev Medina til en video af sin gravide mave, der blev kysset af Malo, på sin Instagram-profil.

Det har været et stort år for Medina, der både har afsløret sin graviditet, men også blev 'hemmeligt gift' ved et intimt bryllup i juni.

Parret stod frem som kærester i juni 2018, og foråret efter blev de forlovet.

Tidligere har Medina blandt andre dannet par med popsangeren Christopher og modellen Mikkel Gregers Jensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: