Nogle gange løber rygter hurtigere end vinden blæser.
Nu kommer den tidligere Paradise-deltager og kendis-blogger Fie Laursens manager, Nima Badrbeigi, hende til undsætning for at sætte en stopper for mange af de rygter, der har floreret på sociale medier de seneste 24 timer, efter den kendte blogger natten til søndag blev indlagt til observation på Rigshospitalet.
Fie Laursen blev bragt til Rigshospitalet omkring klokken 02.00, da hun af endnu ukendte årsager blev hentet af en ambulance ved awardshowet Guldtubens efterfest på Toldboden i København.
Fie Laursens tilstand er ifølge hendes manager god, men hun er påvirket af situationen.
- Fie kan på nuværende tidspunkt ikke overskue at tale med nogen. Hun har det efter omstændighederne godt. Hun er selvfølgelig påvirket og lidt ked af situationen, siger Nima Badrbeigi til Ekstra Bladet.
På det sociale medie Instagram har Fie Laursen ikke selv givet noget nyt om situationen. Men hendes manager har i stedet skrevet en opdatering.
Her fremgår det, at hun nu vil tage en pause efter nattens hændelser. Men manageren kan ikke oplyse, hvor længe hun vil være væk.
- Det vil jeg lade hende om at bestemme.
- Det er svært, når man er en offentlig person at gå ud og stille sig frem på nuværende tidspunkt, når man har været udsat for det, som hun har været udsat for det sidste døgns tid. Hun har brug for lidt betænkningstid og lidt ro til, hvordan man kommer ud med det på bedst muligvis, siger han.
Artiklen forsætter under billedet...
Følte sig skidt tilpas
Hvorfor blev hun hentet af en ambulance?
- Det gjorde hun, fordi hun blev skidt tilpas. Den konkrete hændelse kan jeg ikke komme nærmere ind på. Hun vil gerne selv komme ud med det på et senere tidspunkt, siger Nima Badrbeigi.
- I et opslag på Instagram skriver du, at der har været rygter om overdoser og livstruende tilstand?
- Der har floreret så mange rygter, og jeg har skulle lægge ører til det ene og det andet. Det kan jeg desværre ikke kommentere på. Vi beder om, at hun kan få lidt ro nu.
- Hvad er årsagen til, at hun bliver indlagt?
- Man skal tage højde for, at der er en masse unge mennesker, der også kan gå hen og få det skidt af at gå til fest. Nu var hun til en afterparty klokken to om natten. Der kan være flere årsager til, at man bliver hentet med ambulance.
- Hvad tænker du på der?
- Det kan være mange ting. For eksempel kan det være ting, som man har spist eller drukket.
- I skriver videre, at hun er ked af historier på det sociale medier, hvilke er det?
- Det er dem, der har floreret det seneste stykke tid.
- Fie Laursen har tidligere stået frem og fortalt offentlig, at hun har løjet. Er dette endnu et mediestunt?
- Nej, det er det sidste, som hun har brug for lige nu, forklarer Nima Badrbeigi.
Læs hele managerens opslag på Fie Laursens Instagram her: