Danmarks folkekære fodboldstjerne Peter Schmeichel sælger sin luksuriøse strandvejsvilla med 14 værelser, udsigt over Øresund, privat strand og egen badebro.
Og den kan blive din for den nette sum af 28 millioner kroner.
Huset købte Schmeichel i 2007 til 25 millioner sammen med konen Bente for 4,9 millioner under prisen sat af ejendomsmægleren.
Grundarealet lyder på 1922 kvadratmeter med en 342 kvadratmeter bolig fordelt på tre planer.
'Fra hallen er der forbindelse til villaens smukke stuer – 3 opholdsstuer ensuite, den ene med pejs og en smuk pyramideformet karnap, alle 3 med udsigt over den smukke have til den private badebro i strandkanten,' skriver boligselskabet Claus Borg.
Schmeichel flytter sammen med nøgenmodellen
Fra kone til Playboy
Huset gemmer også på lidt Schmeichel-historie.
Schmeichel blev i 2013 skilt fra sin første kone, Bente, efter 31 års samliv, og få måneder efter fandt han sammen med den tidligere Playboy-model Laura von Lindholm.
Bente flyttede siden i et betydeligt mindre hus nord for København.
I 2016 inviterede Schmeichel den nye kæreste til at flytte ind hos sig i million-villaen, og i 2019 blev de gift, men om det være motivation for udflytningen vides ikke.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Schmeichel.
Schmeichel holder stort bryllup
Schmeichel fik sin Laura: Jeg er et rigtig godt sted i mit liv