Fantastisk, udfordrende og grænseoverskridende.
Sådan beskriver tiktokkeren Hanna Jakobsen deltagelsen i sit første realityprogram 'Good Luck Guys'.
Men selvom hun nu er taknemmelig for, at hun sagde ja til at deltage i programmet, var det ikke så ligetil, da hun blev spurgt første gang.
- Jeg spurgte mine forældre, om jeg skulle gøre det, og jeg sagde, at jeg faktisk hældede mest til nej, siger Hanna Jakobsen til Ekstra Bladet under pressemødet for programmet, der udkommer på fredag.
Stigmaet omkring realityshows skræmte nemlig Hanna Jakobsen, også selvom hun vidste, at det ikke var et datingprogram.
- Min mor og min far var bare sådan: 'Du skal gøre det, det er så fedt, det her, det er en kæmpe mulighed', siger hun og fortsætter:
- Så besluttede jeg at gøre det.
Heldigvis endte det hele godt, og Hanna Jakobsen fik endnu en gang bekræftet, at hendes forældre ved bedst.
- Så tog jeg afsted, og de havde ret. Mor og far har altid ret, griner hun.
Held og lykke
'Good Luck Guys' er et helt nye realityformat, der i Danmark får premiere 20. januar. Det er Jaffer Janjooa, som er kendt fra 'Bachelor', der står i spidsen som vært for programmet.
12 kendte danskere har sammen tilbragt 13 dage uden hverdagens luksus mellem kryb, kravl og kokospalmer, og sammen har de bevæget sig ud på deres livs eventyr.
'Good Luck Guys' følger seks influencerpar, der begiver sig ud på et hektisk eventyr i Thailand, drevet af et brændende ønske om at opdage deres indre eventyrer', står der beskrevet i pressemeddelelsen fra Prime.
De 12 kendte deltagere er: Mathias Hjort, Jasmin Lind, Camilla Frederikke, Philip May, Sigmund, Sinan Türkmen, Lea Othmar, Kirstine Natalie, Hanna Jakobsen, Rasmus Lindbjerg, Mika Schultz og Signe Kragh.
'Good Luck Guys' er tilgængeligt på Prime Video fra 20. januar
Du kan se Reality Awards onsdag aften eksklusivt her på eb.dk. Køb adgang til showet her.