Forelsket Michala Kjær viser sin nye kæreste frem

Jetsetteren Michala Kjær afslører, hvem hendes nye model-kæreste er

Michala Kjær har forelsket sig i en brasiliansk model. (FOTO: Jesper Mortensen)
Michala Kjær har forelsket sig i en brasiliansk model. (FOTO: Jesper Mortensen)

Det ser ud til, at 26-årige Michala Kjær har fundet kærligheden igen efter en hård start på 2016.

Den unge arving til Jannie Spies og Christian Kjærs formuer fik i starten af året at vide af sin læge, at hun skal forholde sig mere i ro på grund af en alvorlig sygdom, som ingen endnu kender noget til.

Michala Kjær viser sine 15 tatoveringer frem

Men nu ser det ud til, at fremtiden ser lysere ud for Michala. I hvert fald er hun fundet sammen med den yderst smukke fotomodel Thiago Macedo. Det bekræfter Michalas pr-manager, Signe Sehested Lund.

- Jeg kan bekræfte, at det er Thiago Macedo, og jeg kan bekræfte, at de er kærester, siger Signe Sehested Lund til Ekstra Bladet.

På ferie i Dubai
Den 190 centimeter høje Thiago er oprindeligt fra Brasilien, men ifølge Thiagos egen Facebook-profil, der også fortæller, at han er model og skuespiller, bor han nu i Italien.

Michala på Tour de Bikini

Michala har også selv lagt et billede af parret på Facebook i lørdags. Til billedet skriver hun, 'Together making memories', efterfulgt af hashtag #dubai., hvilket tyder på, at parret netop nu er på ferie i Dubai.

Michala Kjær har tidligere været kærester med Remee, bordtennis-stjerne Michael Maze og design-arvingen Frederik Bagger.

Alvorligt syg
I lang tid er der blevet spekuleret i, hvad Michala fejler, efter hun meddelte, at hun ville arbejde og rejse mindre.

Michala Kjær alvorligt syg

Hun startede med at skrive på sin blog, Two Sided Gemini, til et nyhedsbrev tilbage i december, at læserne ikke skulle forvente meget af hende i den nære fremtid.

Michala var blevet beordret af sin læge at skrue ned for arbejde og udlandsrejser på grund af alvorlige helbredsproblemer, men hverken Michala selv eller andre i hendes omgangskreds vil fortælle, hvad Michala fejler.

Michala Kjær har hænderne fulde