Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager er atter optaget.
Nora Tveden Thomsen har i dag fødselsdag, og hvilken bedre gave end at få en kæreste?
Og i dag kom titlen på.
På en story på Instagram viser hun kæresten frem.
Christian fra Aarhus, som til dagligt er professionel pokerspiller, har stjålet Noras hjerte.
- Han er det bedste, jeg nogensinde har mødt, fortæller en forelsket Nora til Ekstra Bladet.
Selvom Nora til dagligt har adresse i Hjørring, fortæller hun, at de ser meget til hinanden, og det ikke er problematisk at være langdistance-kærester.
- Jeg er aldrig blevet behandlet så godt før.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mødtes på Tinder
Den tidligere realitydeltager fortæller, at hun og den nye kæreste mødte hinanden på Tinder, cirka en måned efter hun for nylig blev single.
- Min søster sagde, at jeg skulle på Tinder, fordi jeg ikke var det, sidst jeg var single. Og så matchede jeg med Christian den første dag, siger hun.
- Jeg var ikke på Tinder, fordi jeg tænkte, jeg skulle have en kæreste, men han er heller ikke et rebound, som nogen måske kunne tro. Han passede bare perfekt ind, og vi har det virkelig godt.
Nora har tidligere dannet par sin 'Paradise Hotel'-kollega Andreas René Þorisson. De gik fra hinanden i sommeren 2022, men fandt sammen igen umiddelbart efter.
Men nu er det definitivt slut mellem de to, og Nora har fundet kærligheden et andet sted.