Forelsket Sareen: - Jeg har aldrig svedt så meget som nu

Politikeren og forfatteren havde for første gang sin nye, unge modelkæreste, Simona Popovic, med på den røde løber. Og det gjorde ham lettere nervøs

Manu Sareen havde sin nye kæreste med på den røde løber på 'Skyggen i mit øje'.

Manu Sareen havde sin nye kæreste med på den røde løber.

Det er kun kort tid siden, at Manu Sareen, 54, stod frem i medierne med sin nye unge muse, Simona Popovic, 32, der tidligere har været kæreste med Remee.

De er dog allerede nu klar til at stå frem som par - også i blitzlysets skær.

Manu og Simona troppede således op på den røde løber, da der her til aften var premiere på Ole Bornedals nye film 'Skyggen i mit øje'.

Folk har taget virkelig godt imod deres forhold, selv om der er en aldersforskel på 22 år mellem dem, siger de begge.

- Reaktionerne har været positive, synes jeg. Det har været vildt mærkeligt, at der har været så stor interesse for det, men Simona er jo en smuk kvinde - det er måske derfor, siger en smaskforelsket Manu Sareen.

- Har det betydet noget, at du, Simona, har været i medierne før?

- Måske - det ved jeg sgu ikke, siger Simona.

- Arh, du er i hvert fald vant til det - det er ikke nyt. Jeg har kun hørt positive reaktioner fra folk på det. De har været vildt nysgerrige, og det er vildt mærkeligt, synes jeg. Jeg ville ønske nogle gange, at der var den samme interesse for politik, haha, men det er der ikke. Nej, prøv lige at høre her - det er jo bare skidefedt, indskyder Manu Sareen.

- Det er også lidt mærkeligt at dele det her også. Vi kender begge to gamet, og det er en del af det, men ja - det er mærkeligt, siger Manu Sareen, som også kan afsløre, at han endnu ikke har været nede på knæ.

Søde ser det ud, modellen Simona Popovic og Manu Sareen. Foto: Jonas Olufson
Søde ser det ud, modellen Simona Popovic og Manu Sareen. Foto: Jonas Olufson
 

Parret har endnu ikke nogle planer for fremtiden.

- Nu skal vi lige lære hinanden at kende først. Der er jo intet odiøst i det - det er ligesom med alle mulige andre (par, red.). Så håber vi på, at vi snart kan rejse sammen. Vi har talt om at fejre nytår sammen i Thailand. Og så vil jeg sige, at jeg har prøvet en masse ting i mit liv - talt i FN og alt muligt, men jeg har aldrig svedt så meget, som jeg gør lige nu, haha.

- Simona, du har tidligere udtalt, at det var en fed oplevelse at møde Manus' børn. Det var ret tidligt, at du blev introduceret for dem, men det gik bare helt gnidningsfrit, eller?

- Helt vildt. Og jeg VAR virkelig nervøs. De er SÅ søde. De har virkeligt taget godt imod mig, så der var intet at være nervøs for (...). Det er en stor ting, jo. Man er jo forelsket, så dem Manu elsker, dem.... ja.

- Har I talt om fælles børn?

- Lige nu lærer vi bare hinanden at kende. Det er stadig meget nyt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers