Fortæller om skilsmisse: Havde ikke sex

I en podcast med Flemming Møldrup åbner Sarah Grünewald op for, hvorfor det gik galt i ægteskabet

'Vild med dans'-værten har i dag fundet kærligheden på ny med musikeren Benjamin Kaniewski. Her fortæller hun, hvorfor han ikke nødvendigvis optræder med hende på den røde løber.

Ifølge Sarah Grünewald var hun og eksmanden, Rasmus Backhaus, mere venner end kærester til sidst i deres ægteskab.

Det fortæller hun i podcasten 'Skiftet' med Flemming Møldrup fra mediet Heartbeats.

De to blev skilt i 2019 efter fem års ægteskab, og det var der en særlig grund til.

- Der manglede den her gnist af noget mere. Noget mere lidenskabeligt. Vi boede sammen, efter vi kunne mærke, at vi ikke længere kyssede eller var seksuelle sammen længere, fortæller hun og fortsætter:

- Vi har haft en kæmpe grundkærlighed, men jeg har brug for at være fysisk med min partner. Vi var bare venner, og det vil jeg ikke nøjes med. Jeg vil ikke gå ned i livskvalitet, og det er for mig at være forelsket, og at der er gnister, lyder det.

Parret har sønnen Louis sammen. Foto: Mogens Flindt
Parret har sønnen Louis sammen. Foto: Mogens Flindt
 

Havde brug for mere
Sammen fik ægteparret sønnen Louis i 2016, men det var ikke nok til at holde liv i forholdet.

- Jeg var ikke super-meget hjemme, da Louis var lille. Jeg havde brug for kærlighed og omfavnelse et andet sted fra, og det gjorde, at jeg var rigtig meget ude. Jeg festede og havde mange aftaler. Jeg var ked af det og havde et behov, og det skammede jeg mig over.

I dag har tv-værten derfor valgt at bearbejde den sorg ved at være den bedste mor, hun kan være.

Sarah Grünewald er taknemmelig for den tid, hun havde med Rasmus Backhaus, og han hjalp hende med en bedre selvforståelse.

Ifølge tv-værten havde hun en identitetskrise, da de to mødte hinanden, og han lærte hende at bruge energi de steder, hvor det var vigtigt.

Stor kærlighed
Dagen i dag har 'Vild med dans'-værten fundet kærligheden på ny med Benjamin Kaniewski.

De to har dannet par siden 2020.

Sarah har i dag fundet kærligheden med en anden. Foto: Anthon Unger
Sarah har i dag fundet kærligheden med en anden. Foto: Anthon Unger