Fortæller om uvenskab

Linse Kessler løfter sløret for, hvordan situationen mellem hende og datteren er i dag

Linse var ikke i helt godt humør, mens uvenskabet stod på. Foto: Jonas Olufson
Linse var ikke i helt godt humør, mens uvenskabet stod på. Foto: Jonas Olufson

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Linse Kessler og datteren Geggo i en periode var alt andet end de bedste venner.

Faktisk var stemningen så dårlig, at de to ikke kunne filme samtidig, da den seneste sæson af 'Familien på Bryggen' skulle optages.

Det fortalte Linse og svigersønnen Cengiz i 'Go aften live' i marts.

- I den nye sæson kommer der lidt, vi ikke har lavet før, fortalte Cengiz Salvari.

- Der kommer noget, hvor familien er uenig om nogle ting, som vi er nødt til at have med, siger han, før Linse tog ordet.

- Ja, for det var et længerevarende uvenskab, så vi var nødt til at tage det med, for vi skulle optage hver for sig, afslørede hun.

Alvorligt uvenner: Må filme hver for sig

Men nu er der endnu engang ro på Bryggen.

Det bekræfter Linse Kessler over for Se og Hør.

Til ugebladet fortæller hun, at det er en lettelse, at familien har fundet sammen igen, og at de er det vigtigste i hendes liv - sammen med hundene.

– Man har ikke lyst til at være uvenner med sin familie. Man kan godt sidde og tænke: 'Så er det også ligemeget'. Men så tænker man kort efter: 'Hvor er det kedeligt, for den her weekend kunne vi måske tage et sted hen sammen, og det gør vi så ikke', siger Linse til bladet.

Hvad de to er blevet uvenner over, deler Linse ikke.

Det har hun aftalt med Geggo bliver mellem de to.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Linse Kessler, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Den nye sæson af ' Familien fra Bryggen' har premiere efter påske.