Det startede med et simpelt spørgsmål:
'Overvejer du projekt alenemor?', blev hun spurgt af en følger på sin instagramprofil.
Og for influenceren Line Hoffmeyer var sagen klar.
'Hvis jeg stadig er single om et år eller to, ja', lød svaret fra den 30-årige influencer, der i 2015 fandt sammen med komikeren Lasse Rimmer, inden de gjorde det endegyldigt forbi mellem hinanden i maj.
Men udmeldingen faldt ikke i god jord hos alle, der kigger med på hendes profil.
Således kunne hun senere dele en kommentar fra internetsiden Reddit, hvor en bruger problematiserede, at Line Hoffmeyer vil være mor, når hun for ti år siden fik en hjertetransplantation og ifølge statistikkerne ikke har lige så lang tid at leve i som andre.
'Dermed kan hun sættes i en terminalkategori. Ville jeres holdning være den samme, hvis en terminal kræftpatient ønskede at blive solomor?'
'Jeg er sund og rask'
Så fik Line Hoffmeyer nok af de uopfordrede meninger om hendes ønske om at blive mor og tog til genmæle på sin instagramstory.
- Jeg skulle ikke have delt, at jeg godt kunne finde på at blive solomor.
- Men den her vil jeg gerne adressere, for fuck, folk har nogle vilde synspunkter. Der blev simpelthen skrevet, at jeg kan kommes i en kategori som terminal. Og der har jeg brug for at sige, at det kan jeg ikke. Jeg er sund og rask, og jeg synes, det er sygt at skrive om et sundt og raskt menneske, at de er terminale, siger hun i videoen.
I en anden story sætter hun flere ord på, hvorfor hun tillader sig at drømme om børn, selvom hun har fået en hjertetransplantation.
'Jeg regner ikke med at skulle dø i nærmeste fremtid. Hvis jeg gjorde, ville jeg eller mine læger for fanden ikke overveje, at jeg skulle have børn'.
Hun fortsætter sin story med at forklare, at der er sket meget på kort tid inden for lægevidenskaben og i medicinalindustrien, og at det i kombination med gode skanninger og tal har givet hende et realistisk drøm om at få et nogenlunde langt liv.
'Det begynder skræmmende meget at ligne, at jeg måske alligevel skal overveje en pensionsopsparing'.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Line Hoffmeyer, der dog ikke ønsker at gå mere ind i sagen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Bachelor er slut. De to fravalgte kvinder er med i ugens udgave af 'Der er brev'. Lyt med herunder eller i din podcast-app