Frank Hvam: - Vores favoritsted er soveværelset

Både Frank Hvam og Mia Lyhne var onsdag en tur forbi 'Go' morgen Danmark'-studiet, hvor de afslørede deres yndlingssted at skyde scener

I den sidste omgang 'Klovn' er soveværelset stadig epicentret for akavethed, som det ses i scenen her. Video: Nutmeg Productions / Nordisk Film Distribution

Torsdag slår de danske biografer dørene op for en sidste omgang 'Klovn', og skal man tro en af seriens to hovedpersoner, Frank Hvam, er der masser af tåkrummende pinligheder i vente.

Epicentret for akavethed er stadig Frank og Mias soveværelse, og det passer tilsyneladende den 49-årige komiker fint.

- Vores favoritsted er soveværelset. Der kan man rigtig ligge og hygge sig, og man kan også få sig en lille blunder, fortæller han i 'Go' morgen Danmark' onsdag, hvor han gæstede studiet med 'Klovn'-kollegaen Mia Lyhne.

- Det er et sted, hvor vi slapper rigtig godt af, fordi vi kender hinanden godt, og jeg er meget, meget tryg ved Mia. Så når jeg først ligger der, føler jeg, jeg ligger sammen med min comedy-soul mate. Så har jeg al tid i verden til at finde de små kødben, der må være. Mia laver de bedste oplæg og har hele tiden sans for, hvor der ligger guld begravet.

'Klovn'-seriens to hovedpersoner, Frank og Casper. Foto: Per Arnesen
'Klovn'-seriens to hovedpersoner, Frank og Casper. Foto: Per Arnesen

'Meget akavet'
I 'Klovn The Final' er det Frank og Mias ægteskab, der står på spil, og her fungerer parrets soveværelse også som pejlemærke.

- Fordi der ingen forstyrrende elementer er. Når man ligger i soveværelset som par, får man jo en klar fornemmelse af, om forholdet går godt eller dårligt, forklarer Frank Hvam.

- Der kan det bare blive meget akavet, indskyder Mia Lyhne.

'Klovn The Final' tegner til at blive en pinlig affære. Foto: Per Arnesen
'Klovn The Final' tegner til at blive en pinlig affære. Foto: Per Arnesen

Claire Ross-Brown ville gerne have lavet endnu mere 'Klovn'. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte Skrevet ud af 'Klovn': Overvejede at emigrere

Dårlig kæreste
Det er ikke tilfældigt, at det netop er ægteskabet, der er omdrejningspunktet for den tredje og sidste film i 'Klovn'-serien.

- Vi har jo gennem alle serieafsnit og film sat spørgsmålstegn ved Frank og Mias forhold. Mange mennesker har jo spurgt sig selv: Hvorfor skrider Mia ikke? Det spørgsmål adresserer vi her i den sidste film, fortæller Frank Hvam.

Mia Lyhne på den røde løber til gallapremieren på 'Julemandens datter'. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Mia Lyhne: Træt af at være irriterende mor

- En pointe i filmen er, at man faktisk godt må være en rigtig dårlig kæreste, hvis man bare en gang imellem anstrenger sig og er en god kæreste. Der er så meget pres på os allesammen, vi skal være så gode kærester i alle sammenhænge i døgnets 24 timer, og det er der jo ingen, der kan. Det er ikke til at holde ud.

Rigmor Ranthe lader farmand, skuespiller Lars Ranthe, styre skejserne, hun har tjent på at være med i 'Klovn', men betalingen af god, synes hun. Foto: Mogens Flindt Danske kendte 'Franks datter' overrasket: Så langt er Casper og Frank fra deres karakterer