Der er skam stadig noget oprørsk tilbage i Gasolin-guitaristen, Franz Beckerlee.
Højst sandsynligt med en hånd på rattet og den anden dinglende ud af vinduet, trillede en solbrille-beklædt Beckerlee rundt i Københavns gader.
Sele? Nej tak, du.
Så da en af politiets patruljevogne fik øje på den 73-årige rebel, der bare sådan kørte rundt uden sele, blev han stoppet.
- Så skulle jeg ud af bilen og vise kørekort og sygesikringskort, og så tror jeg, at det var en ny betjent, for han skulle sættes ind i, hvordan man skriver bøder, forklarer Franz Beckerlee.
Beckerlee i studiet til guitar-topmøde
Endnu en bøde
Og tiden gik og gik og gik.
- Det tog et kvarter. Det blev jeg efterhånden ret træt af, så da de endelig gav mig bøden, krøllede jeg den sammen og smed den på gaden, siger Franz Beckerlee.
Det resulterede i at lovens lange arm gav ham en ny bøde.
'De er anførte tid og sted sigtet for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven § 89, stk. 1, jf. § 28, ved på fremmed grund uden ejerens tilladelse at have henkastet affald i form af sammenkrøllet papir', står der på den nye bøde.
'Den takstmæssige bøde herfor udgør kr. 1000'.
'Offer' om Beckerlee efter frifindelse: Han er et fjols
Det er politiets skyld
- Jeg var oppe at ringe over, at det tog så lang tid. Det var alt sammen grundet den nye betjent, lyder det fra Beckerlee, der er ganske rolig i telefonen over for Ekstra Bladet.
Og Beckerlee regner ikke med at få medhold i retten, så han kommer sandsynligvis til at betale begge bøder.
- Du kan ikke sætte dig imod politiets dommere. Der sker aldrig en skid. Det er så uhyre sjældent at betjente får en reprimande, siger han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.