I efteråret 2021 indrømmede frisør, stylist m.m. Dennis Knudsen, at han gennem mange år havde drukket alt for meget.
Han fortalte ved den lejlighed, at han var alkoholiker og vel ret beset stadig var det, selv om han er stoppet helt med at drikke.
- Jeg vil sige, at det at være alkoholiker og sætte en titel på, har været rigtig svært for mig. Det er et meget voldsomt ord, så det har jeg ikke lyst til at bruge om mig selv. Mange ser en alkoholiker som ’manden på bænken’', lød det ved den lejlighed, hvor han pointerede, at det blandt andet drejede sig om alt for meget rødvin i dagligdagen.
Redningen fra alkoholens kløer var blandt andet det faktum, at Dennis Knudsen blev far, har han tidligere fortalt, men nu går han endda så vidt som til at konstatere, at børnene de facto har reddet hans liv.
'Snart 60 år og synes, det at være far er fantastisk og har reddet mit liv', skriver kendis-stylisten således i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han ligger sammen med sit yngste barn, babyen Aura, der ligesom hans to sønner er kommet til verden via rugemor i USA.
- Ja, det er det med alkoholen, det handler om, siger Dennis Knudsen til Ekstra Bladet, da vi spørger til betydningen af hans ordvalg.
Han fortsætter:
- Hvis jeg ikke havde fået børn, så er jeg bange for, at jeg havde drukket for meget og var død af det. Nu har jeg børn, og livet er fantastisk at leve, hvorimod jeg i min tilværelse engang var misbruger af alkohol og dulmede en depression med det. Det var selvmedicinering, siger Dennis Knudsen.
Han fortæller videre, at han ikke havde kunnet finde meningen med livet, hvis ikke først Lucas, derpå Noah og i fjor tvillingerne Naomi og Aura kom til verden.
Siden døde Naomi på tragisk vis vuggedøden.
Dennis Knudsen husker tydeligt årene, før ungerne kom ind i hans dengang festlige liv:
- Jeg var ensom og tom for, hvad jeg skulle videre med, så jeg kunne få gnisten op at køre igen. Jeg drak alt forr meget . Det holder jeg jo så foredrag om nu - blandt andet et foredrag om depression og misbrug, fortæller Knudsen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Optakten til årets Eurovision har været fyldt med skandaler. Hør om dem alle i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app