Fyret: - Jeg sagde dumme ting

Mads 'Blærerøven' Christensen blev med egne ord fyret fra 'Mads og Monopolet' i foråret, men nu er han atter tilbage i programmet, som nu hedder 'Sara og Monopolet'

Mads Christensen har i en længere periode ikke været til at finde i panelet i 'Mads & Monopolet', og det er der en grund til. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mads Christensen har i en længere periode ikke været til at finde i panelet i 'Mads & Monopolet', og det er der en grund til. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

- Det er en version 2.0 (der er tilbage i programmet, red.). Jeg blev fyret fra Monopolet i foråret, fordi jeg var åbenmundet om min skilsmisse, mit ansigtstab og min mandekrise. Jeg har været lagt på is i lang tid, og nu er jeg tilbage i en bedre og mere tænksom variant.

Sådan lød udmeldingen fra Mads 'Blærerøven' Christensen, da han forleden gæstede radioprogrammet 'Sara og Monopolet' på P4.

Her er Sara Bro som noget nyt vært, efter Mads Steffensen har forladt DR og dermed også 'Mads og Monopolet' for i stedet at lave podcasten 'Mads og A-holdet' på Podimo.

Og da programmet lørdag var tilbage, var det altså også med Mads Christensen tilbage i æteren efter flere måneders pause fra det populære dilemma-program. Pausen skyldes ifølge Mads Christensen selv, at han havde et ganske turbulent 2020, hvor han blandt andet blev smittet med coronavirus, fik aflyst en lang række jobs som følge af pandemien, og derudover gik han og konen igennem 20 år fra hinanden, hvilket betød, at han flyttede ud på en båd.

Her ses en ung Mads imellem Frank Hvam og Casper Christensen i forbindelse med sin audition. Privatfoto Danske kendte Vækker opsigt: Kan du se hvem det er?

Til Ekstra Bladet fortæller den 56-årige blærerøv, at han talte meget åbent om både skilsmissen og sine økonomiske kvaler i 'Mads og Monopolet', men at han ikke rigtig var sig selv i den periode.

- Jeg var ikke mit normale selv, og jeg sagde en masse dumme ting i det hele taget, siger han og fortæller mere om sit exit fra radioprogrammet.

- Mads Steffensen passer på sit program, og det er godt. Han syntes, at det var på tide, at jeg holdt min kæft. Så han gav mig et godt, professionelt og venskabeligt råd om at trække mig, og det gjorde jeg.

'Blev ikke inviteret'
Mads Christensen fortæller dog, at det samtidig også var Mads Steffensen, der inviterede ham tilbage i 'Monopolet' igen.

- Jeg havde jo indgået en aftale med Mads Steffensen for mere end en måned siden om, at jeg skulle tilbage her lørdag, men så gik det pludselig stærkt, og Mads fik nyt job, og så blev Sara vært, siger Mads Christensen og fortsætter:

- Men så stod jeg på listen, og da Sara ringede som ny vært og spurgte, om jeg ville være med, så var jeg klar. Jeg elsker det program, og jeg har været med næsten fra start af, siger Christensen, der har kendt Sara Bro i mange år.

- Hvordan kan det være, at du ikke er en del af 'Mads og A-holdet så, når nu det var Mads Steffensen selv, der inviterede dig?

- Jeg er ikke blevet inviteret. Jeg er ikke en del af A-holdet åbenbart, siger han med et grin og fortsætter:

- Men jeg er da altid åben for det, hvis jeg får en invitation.

Vild kast og vovede løft. Emili Sindlev er med på Mads Vads ideer. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio Med på den værste: - Jeg siger aldrig nej

Da Ekstra Bladet fanger Mads Steffensen over telefonen, bekræfter han, at han og Mads Christensen havde en snak om 'Blærerøvens' fremtid i 'Monopolet' i foråret.

- Det er en privat sag. Men vi tog en snak om det, og jeg vil sige, at vi blev enige om, at det var en standby, siger han og forsætter:

- Og så hyrede jeg ham jo også til at komme tilbage igen, så der er en god tone imellem os, siger han videre og understreger, at han ikke har yderligere kommentarer.