Går fra hinanden: Nu sælger han for stort millionbeløb

Jens Gaardbo og hustruen Pernille har sat deres villalejlighed til salg

Jens Gaardbo er nu på udkig efter et nyt sted at bo. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Jens Gaardbo er nu på udkig efter et nyt sted at bo. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

I sidste uge oplyste den tidligere TV2-vært Jens Gaardbo i en pressemeddelelse sendt til Ekstra Bladet, at han og hustruen Pernille var blevet separeret og skulle flytte hver til sit efter mere end 20 år som mand og kone.

'Da det alligevel vil give offentlig omtale, ønsker jeg at oplyse, at min hustru, Pernille, og jeg flytter fra hinanden. Vi er blevet separeret. Som det er de fleste bekendt, måtte jeg i december forlade min stilling på TV2 News. Det er vigtigt for os begge at fastslå, at min afskedigelse og baggrunden for afskedigelsen ikke er den direkte årsag til vores separation. Pernille har kendt til sagen i detaljer og været en stor støtte for mig i hele forløbet', skrev Jens Gaardbo i den forbindelse i pressemeddelelsen.

Jens Gaardbo fortæller, at bruddet ikke har noget at gøre med fyringen fra TV2. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix Danske kendte Jens Gaardbo er blevet separeret

Her forklarede den 64-årige vært ligeledes, at afskedigelsen fra TV2, der skyldtes, at en intern undersøgelse om sexisme på kanalen havde konkluderet, at Gaardbo havde udvist dårlig dømmekraft i sin tid som nyhedschef på TV2, havde været hård for ham og familien.

Nu har Gaardbo og hustruen valgt at tage konsekvensen af separationen, og i den forbindelse har de sat deres 158 kvm store luksus villalejlighed i Klampenborg lige ud til Øresund til salg.

Boligen er sat til salg for hele 12,5 millioner, og for de penge får man ifølge salgsopstillingen en sjælden udbudt villalejlighed i to etager med udsigt over Øresund, to store terrasser og et eksklusivt køkken fra Handcrafted Interior.

På sin Instagram-profil gør Gaardbo selv opmærksom på salget:

'Skal man, så skal man. Lejlighed til salg', skriver han til en række billeder af luksuslejligheden.

Her ses Gaardbo sammen med Pernille (yderst til højre) og kollegerne Simi Jan og Ulla Terkelsen. Foto: Mogens Flindt
Her ses Gaardbo sammen med Pernille (yderst til højre) og kollegerne Simi Jan og Ulla Terkelsen. Foto: Mogens Flindt
 

Boligen blev ifølge Boliga købt af Gaardbo-parret tilbage i 2003, og her lød prisen på lidt over 3,5 millioner. Dermed står det nu forhenværende par til at tjene en klækkelig sum på salget. Sælger de for udbudsprisen, tjener de knap ni millioner på salget.

Jes Dorph-Petersen blander sig nu i den heftige debat, der kører på TV2 i øjeblikket. Foto: Emil Agerskov Danske kendte Dorph blander sig: - Det er rædselsfuldt, TV2

Flytter hver til sit
I forbindelse med annonceringen af separationen forklarede Gaardbo, at han og Pernille fortsat boede under samme tag.

'Det har haft store følelsesmæssige omkostninger for os. Nu har vi brug for tid hver for sig, men også til at opbygge en ny relation mellem os. Vi bor fortsat under samme tag, og der er fred mellem os. Men vi forventer at flytte hver til sit i løbet af foråret', lød det i pressemeddelelesen.

Der hersker stor utilfredshed med ledelsen på TV2. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Film, tv & radio TV2 ansatte i oprør: 'Det er et angreb'

I pressemeddelelsen blev det samtidig understreget, at der ikke er en tredje person involveret i bruddet.

Jens og Pernille Gaardbo har sammen en voksen søn. Den tidligere TV2-vært har desuden en søn fra et tidligere forhold. Jens og Pernille Gaardbo blev gift tilbage i 1996.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Jens Gaardbo, der oplyser, at han ikke har nogle kommentarer til salget.

Udover Jens Gaardbo kostede den interne undersøgelse på TV2 også den kendte TV2-vært Jes Dorph-Petersen jobbet efter to anklager om seksuelle krænkelser. Læs det personlige interview med Jes Dorph-Petersen, hvor han taler ud om den turbulente tid, her (+).

Både Jens Gaardbo og Jes Dorph har mistet deres job på TV2 efter en intern MeToo-undersøgelse.