Annonce:
Annonce:

Går viralt i udlandet: Fjols!

En video af Jes Dorph-Petersen, der kommer i karambolage med en kendt youtuber på motorcykel, går lige nu viralt både i England og herhjemme

Her ses Jes Dorph-Petersen under 'sammenstødet'. Foto: RoyalJordanian
Her ses Jes Dorph-Petersen under 'sammenstødet'. Foto: RoyalJordanian
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

En video af den britiske youtuber med tilnavnet RoyalJordanian, der har 1,4 millioner subscribers, deles lige nu vidt og bredt både i Danmark og i England.

I videoen kører youtuberen rundt på motorcykel i centrum af London med et kamera og filmer, hvad han selv betegner som 'fjolser' på vejene.

Videoen har skabt særlig opmærksomhed herhjemme af en helt bestemt grund.

Pludselig, da youtuberen når til Piccadilly Circus, er han nemlig ved at kollidere med en mand, der forsøger at gå over vejen, idet der bliver grønt for bilisterne.

Det har siden vist sig, at den mand, youtuberen er ved at ramme, er den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen.

Du kan se videoen herunder:

Telefonen bimler
Og det er bestemt ikke gået ubemærket hen herhjemme, hvor videoen deles heftigt på de sociale medier.

Annonce:

Heller ikke Jes Dorph-Petersen har undgået at bemærke, at videoen er begyndt at florere, siger han med et grin, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

- Mange - især unge - sender den til mig i øjeblikket, og det er da sindssygt sjovt. Det er mig, det kan jeg ikke lægge skjul på, siger han med et grin og fortæller mere om, hvad han lavede i London på det pågældende tidspunkt:

- Det er seks-syv uger siden, at jeg var i London på en tre-dages hyggetur. Og jeg husker, at jeg kommer gående der ved Piccadilly Circus, og som jeg husker det, er der ikke angivet, om der er rødt eller grønt lys. Jeg kigger til højre, hvilket man jo skal i England, og jeg kan godt se, at der kommer denne her motorcykel, men jeg tænker, at jeg godt kan nå over inden. Men motorcyklen kører så hurtigt, at han når mig først, siger han og fortsætter: 

Annonce:

- Og så har vi sådan et halvt sekund, hvor vi tager stilling til, hvem der skal holde tilbage, og der ender det med at være mig, der trækker mig tilbage, så vidt jeg husker det. Jeg havde dog ikke set, at han havde kamera på motorcykelhjelmen, griner han.

Hvad er chancen?
Jes Dorph-Petersen er stadig forundret over, hvordan det lige blev ham, der blev fanget på video.

- Den person, der har fanget mig, er et stort navn på YouTube, kan jeg forstå, men jeg har aldrig hørt om ham, før jeg er blevet gjort opmærksom på det herhjemme, siger han og fortsætter:

- Men hvad er chancen? Han kører igennem byen, og der er over ni millioner mennesker i den by, og alligevel er det mig, han kører ind i. Det er simpelthen så sjovt. Hvis det er den sandsynlighed, jeg arbejder ud fra, så skal jeg ned og købe en Lotto-kupon i dag, siger Dorph-Petersen, der understreger, at han ikke har noget problem med at blive udråbt som 'idiot i at færdes i trafikken'.

- Det har jeg det helt fint med, men i min optik er det motorcyklisten, der er et fjols. Han drønede over Londons mest befærdede plads i høj fart, griner han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: