I februar blev Geggo mor til sit første barn, og amningen kører så godt for den 26-årige realitypersonlighed og hendes datter, at Geggo har tænkt sig at blive ved længe endnu.
- Jeg fuldammmer, indtil hun er seks måneder, og derefter supplerer jeg mad med amning, helst i to år, skriver hun i en kommentar på Instagram om fire måneder gamle Alba.
Dermed følger Geggo anbefalingen fra WHO, som lyder på fuld amning, til barnet er seks måneder og delvis amning til to år eller længere.
Hendes udmelding får overvejende positive reaktioner blandt kommentarerne, men en enkelt mor mener, at det er forkert at hylde Geggos amme-ambitioner som et forbillede.
- Jeg ville aldrig blande mig i, hvor længe folk ammer deres børn, men hvor gør det mig som mor bare ked af det at læse, at fordi man ikke lige har fulgt WHO's anbefalinger, så kan vi andre ikke være et forbillede? Øv, skriver en af Geggos følgere.
Geggo til Linse: Man kan se dine skamlæber
Selv om 'Familien fra Bryggen'-stjernen håber at kunne give Alba brystmælk flere år ud i fremtiden, kan hun ikke dy sig for at give sig selv øgenavnet Nora Malkeko i et hashtag til opslaget.
Linse: Nu vil jeg have lange bryster
Geggo har tidligere fortalt, hvordan det at blive mor har påvirket hende.
'Det er ubeskriveligt fantastisk at blive mor – og jeg elsker hvert øjeblik. Jeg er allerede mor med stort M, og jeg kan slet ikke få armene ned over, at hun har beriget vores liv med sin tilstedeværelse', skrev hun på sin blog få uger efter, at Alba blev født.