'Gift ved første blik'-deltagere jubler: Vi er forelskede

Kærligheden på tv var ikke lykken for Christian Lundmand Jensen og Mette Tell. Nu er de begge to forelskede - men ikke i hinanden

Da sidste sæson løb over skærmen var Christian Lundmand Jensen forbi Ekstra Bladet, sammen med Nicolas Feer, for at tale om programmet
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det lyste ud af Christian Lundmand Jensen, at han gerne ville have forholdet til Mette Tell til at fungere, da de blev parret og smedet sammen i Danmarks Radios kærlighedseksperiment, 'Gift ved første blik'. Men jo mere han prøvede, des mere trak hans kone sig. Mette havde ikke de sammen følelser for Christian, som han havde for hende, og hele problematikken med hendes manglende tiltrækning, blev det helt store omdrejningspunkt i deres tv-ægteskab.

'Gift ved første blik'-par siger stop: Går fra hinanden - igen

Christian Lundmand Jensen var en såret mand, og parret blev skilt, da 'Gift ved første blik' sluttede.

Men den 31-årige gymnasielærers deltagelse i programmet har ikke været forgæves. Han har mødt en sød pige, som han er rigtig glad for.

- Jeg kan bekræfte, at jeg har fået en kæreste som direkte konsekvens af udsendelserne i tv, og at vi er flyttet sammen, skriver Christian Lundmand Jensen i en mail til Ekstra Bladet.

Christian var meget mere til den fysiske nærhed i ægteskabet end Mette var. Foto: Snowman
Christian var meget mere til den fysiske nærhed i ægteskabet end Mette var. Foto: Snowman

Også Mette Tell har fundet kærligheden, afslører hun over for Ekstra Bladet.

- Jeg har det godt....jeg er glad, siger hun med et smil.

Mette Tell er ikke interesseret i, at hele Danmark blive ved med at følge med i hendes liv som under 'Gift med første blik', men at hun er forelsket, kan hun ikke skjule.

- Jeg har mødt en. Det gjorde jeg faktisk allerede, da programmerne blev vist på tv, siger hun.

'Gift ved første blik'-Mette: Derfor rører jeg ved Christian

Mette og Christian blev gift i august sidste år, den allerførste gang de mødte hinanden. I fem uger gav de deres ægteskab en chance med et kamerahold i nakken. Først godt et halvt år senere blev 'Gift ved første blik' vist på tv, så parret skulle bære på hemmeligheden om deres tv-ægteskab næsten ulideligt længe.

- Jeg har ikke længere den store kontakt til Christian. Jeg har skrevet til ham ønsket ham god sommerferie. Det er på det niveau, siger Mette Tell. Foto: Snowman
- Jeg har ikke længere den store kontakt til Christian. Jeg har skrevet til ham ønsket ham god sommerferie. Det er på det niveau, siger Mette Tell. Foto: Snowman

Da programmet løb over skærmen var interessen for dem overvældende. Det kapitel er der sat punktum for nu for Mette Tell, der ikke ønsker, at fortælle, hvem hendes kæreste er.

- Jeg vil bare gerne gå under radaren nu, siger hun.

Danmark Radio har ikke søgt nye deltagere til det voldsomt populære program. Det skyldes, at det endnu ikke er besluttet, om der kommer en ny sæson af 'Gift ved første blik'.

'Gift ved første blik'-deltager indlagt

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+