Det var langt fra fryd og gammen, da Lene Kristine Konrad og Poul Bjørnlund-Larsen blev gift ved første blik i DR-programmet af samme navn.
Tv-ægteparret var alt andet end på bølgelængde, og da Lene og Poul fik muligheden for det, lod de sig skille.
Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så har Lene efter optagelserne fundet den kærlighed, som hun søgte. Og nu har forholdet til kæresten Tobias båret frugt.
Lene fra 'Gift ved første blik': Jeg er gravid
Lene Kristine Konrad er blevet mor. Det offentliggjorde hun for et par dage siden på sin profil på Instagram med et billede af en barnevogn og den stolte far på gåtur i Botanisk Have i København. Se opslaget her.
I forbindelse med opslaget bliver den nybagte mor til en lille dreng ønsket tillykke af en af de andre deltagere i programmet.
- Tillykke med kærlighed, bebs og lykken, skriver Katrine, der i 'Gift ved første blik' blev smedet sammen med Jakob. Parret kæmpede for at få ægteskabet og forholdet til at fungere. Hun rykkede endda teltpælene op fra den jyske muld og flyttede til Sjælland. Men det gik ikke mellem Katrine og Jakob.
Gift ved første blik: Ny kæreste
Katrine har lige som Lene fundet kærligheden uden presset fra en tv-produktion og bor i dag sammen med kæresten Jeppe.
Lene Kristine Konrad har tidligere fortalt Ekstra Bladet, hvordan det var for hende at deltage i det licensfinansierede kærlighedseksperiment.
-Jeg tænker mest på det som en skør oplevelse, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet, jeg har prøvet. Jeg kan i hvert fald ikke lige komme på noget, hvor man hele tiden bliver filmet og skal forholde sig rigtig meget til sig selv og et andet menneske. Det var virkelig spændende at prøve, men også lidt hårdt, mens jeg var i det, siger hun til Ekstra Bladet.