Gitte Nielsen: - Jeg vil så gerne hjælpe andre

Den langbenede skønhed håber, at hun med sit nye talkshow kan lære os danskere at blive en smule mere tolerante

Gitte Nielsen er klar til at åbne for posen og øse af sin erfaring i det nye talkshow, der også får et muntert tvist. (Foto: Kanal 4/Krestine Havemann)
Gitte Nielsen er klar til at åbne for posen og øse af sin erfaring i det nye talkshow, der også får et muntert tvist. (Foto: Kanal 4/Krestine Havemann)

Gitte Nielsen har indtaget det danske forår. Den danske Hollywood-stjerne er hjemme for at optage en række nye talkshows, som hun skal være vært for. Og timingen kunne ikke være bedre. Tårnhøje Nielsen skal være i Danmark i halvanden måned.

- Jeg tror, det er 30 år siden, at jeg har været hjemme i så lang tid. Det er faktisk rigtig dejligt for en gang skyld at have tid til at være her. Det er jo ikke nok kun at komme hjem til mor og få en leverpostejmad og en krebinet. Nu har jeg endelig tid til at se mine venner, gå en tur i byen og tale en ordentlig omgang dansk. Bare rigtig hygge på den danske måde. Jeg tror aldrig, at vi har været hjemme, imens Tivoli er åben. Det er så skønt. Danmark er virkelig et af de smukkeste lande i verden, når det er godt vejr. Det er noget helt specielt, siger Gitte Nielsen til Ekstra Bladet.

Ingen emner er for store eller små til Gitte Nielsen nye personlige talkshow. (Pr-foto) Danske kendte Gitte Nielsen vil fortælle alt

Hun glæder sig som et lille barn til at få sit helt eget talkshow, som vil være et hudløst ærligt et af slagsen. Gitte Nielsen vil øse af alle de erfaringer, hun har. Både fra livets absolutte solside og helt nede fra kulkælderen.

De tyske seere af familieunderholdningsprogrammet fik sig lidt ekstra 'guf' fra Gitte Nielsen fredag aften. (Foto: Stella Pictures) Danske kendte Gitte Nielsen simulerede blowjob under tv-program

- Det har været en drøm for mig i mange mange år at få mit eget talkshow. Jeg kan rigtig godt selv lide at se talkshows – især den slags, der handler om det rigtige liv. Om ting man selv har været igennem - og jeg synes, at jeg har været igennem rigtig meget. Derfor er det dejligt for mig at præsentere et ærligt og reelt program, hvor jeg snakker med helt almindelige danskere om, hvordan livet er, siger hun og kan slet ikke skjule sin begejstring.

- Jeg er helt oppe at køre over det her program. Jeg vil bare så gerne gøre det godt. Jeg håber på at give seerne noget anderledes, siger Gitte Nielsen, der har talkshow-dronnigen Oprah Winfrey som sit helt store forbillede. Og det er der en helt speciel grund til.

Brigtte er tidligere blevet fotograferet med en flaske efter sin rehab. Her fra en tidligere druktur. (Arkivfoto: All Over). Danske kendte Brigitte Nielsen tilbage på flasken

- Hun har den der vidunderlige balance. Hun er intelligent og sød. Og så dømmer hun ingen. Hun kan være uenig, men hun accepterer folk, som de er, og peger ikke fingre af nogen. Det kunne være så dejligt, hvis danskerne kunne begynde at forstå, at vi ikke alle sammen er ens – og at det ikke gør noget! Altså blive bedre til at acceptere og respektere hinanden. Bare fordi man ikke er enig, behøver man jo ikke være ond mod hinanden.  Lad os holde af hinanden og være søde mod hinanden. Livet er for kort til andet, siger Gitte Nielsen.

Talkshowet får temaer som mobning, skilsmisse og misbrug – altså typisk emner, som den tidligere fru Stallone selv har haft helt tæt på. Og det er ikke tilfældigt.

Gitte i græsset med den efterhånden berømte vodkaflaske. (Foto: All Over Press) Danske kendte Gitte i chok efter vodka-billeder: - Jeg er ked af det og flov

- Hvis jeg kan, vil jeg meget gerne give gode råd fra mit eget liv – hjælpe folk med at finde ud af, hvor de skal gå hen og hvilken vej de bestemt ikke skal gå, siger hun og fortsætter:

- Hvis man vil have meget fra sin gæst, er det vigtigt også at give noget. Showet handler ikke om mig, men jeg synes faktisk, at det er dejligt for dem, jeg taler med, at de sidder overfor en person, der ved, hvad hun taler om. Jeg håber, at jeg kan hjælpe mine gæster - lidt lige som en slags terapi, siger Gitte Nielsen, der dog kender sig egen begrænsning.

Gitte Nielsens søn har kæmpet mod kræften i to år, og været tæt på at tage livet af sig selv. (Foto: Polfoto) Danske kendte Gitte Nielsens søn har en hjernesvulst

- Jeg er hverken læge eller psykolog, men jeg er en person, der ikke har noget imod at være åben og ærlig og give de bedste råd, jeg kan. Jeg kan ikke lave mennesker om, men jeg kan hjælpe dem på rette vej, hvis de selv vil.

Gitte Nielsen har skrevet under på, at hun ikke ville udlevere Sylvester Stallone i sin bog. (Foto: Jan Sommer) Intl. kendte Gitte tvunget til tavshed om Sly

Gitte Nielsens talkshow 'Gitte Talks' kan opleves til efteråret 2015 på Kanal 4.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.